2.Mosebog 5
1. Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så siger
HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde
Højtid for mig i Ørkenen!"
2. Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og
lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og
jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"
3. De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage
tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at
han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!"
4. Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron,
forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!"
5. Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have
dem fri fra deres Trællearbejde!"
6. Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over
Folket og dets Opsynsmænd:
7. "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet;
de skal selv gå ud og sanke Halm;
8. men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten
som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og
derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til
vor Gud!
9. Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være
optaget deraf og ikke af Løgnetale."
10. Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket:
"Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;
11. gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders
Arbejde bliver der intet eftergivet!"
12. Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.
13. Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt
Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"
14. Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over
dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I
ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?"
15. Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorfor
handler du således med din Fræne?
16. Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav
Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit
Folk."
17. Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I:
Lad os rejse ud og ofre til HERREN!
18. Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I
skal levere det samme Antal Teglsten!"
19. Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle
sige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af
Teglsten!"
20. Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som
stod og ventede på dem,
21. sagde de til dem: "HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har
vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd
i Hånden til at dræbe os med!"
22. Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorfor
har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?
23. Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han
handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"
6-1. Men HERREN svarede Moses: "Nu skal du få at se, hvad jeg vil
gøre ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem
rejse, og med Magt skal han blive tvunget til at drive dem ud af
sit Land!"
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:53 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/02_05.html