Bibelen / 1. Mosebog 47 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

1.Mosebog 47

  1.  Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min Fader
      og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Småkvæg og
      Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen."
  2.  Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for
      Farao.
  3.  Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trælle
      er Hyrder ligesom vore Fædre!"
  4.  Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som Gæster i
      Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, da
      Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle
      gerne bosætte sig i Gosen."
  5.  Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Brødre er kommet
      til dig;
  6.  Ægypten står til din Rådighed, lad din Fader og dine Brødre
      bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i
      Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem,
      kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!"

  7.  Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao,
      og Jakob velsignede Farao.
  8.  Farao spurgte Jakob: "Hvor mange er dine Leveår?"
  9.  Jakob svarede ham: "Min Udlændigheds År er 130 År; få og onde
      var mine Leveår, og ikke når de op til mine Fædres År i deres
      Udlændigheds Tid."
 10.  Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.
 11.  Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem
      Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet
      Rameses, som Farao havde befalet.
 12.  Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders
      Hus med Brød efter Børnenes Tal.

 13.  Der fandtes ikke mere Brødkorn i Landet, thi Hungersnøden var
      overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af Sult.
 14.  Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og
      Kana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos
      Hus.
 15.  Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten
      til Josef og sagde: "Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for
      dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!"
 16.  Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, så vil jeg give eder
      Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op."
 17.  Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for
      Hestene, for deres Hjorde af Småkvæg og Hornkvæg og for Æslerne;
      og han forsørgede dem i det År med Brødkorn for alle deres
      Hjorde.
 18.  Men da Året var omme, kom de til ham det følgende År og sagde:
      "Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op,
      og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet
      tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;
 19.  lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men
      køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive
      livegne for Farao, og giv os derfor Såsæd, så vi kan blive i
      Live og slippe for Døden, og vor Jord undgå at lægges øde!"
 20.  Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter
      solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og således kom
      Landet i Faraos Besiddelse;
 21.  og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra
      Ende til anden.
 22.  Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter
      fra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænket
      dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.

 23.  Derpå sagde Josef til Folket: "Nu har jeg købt eder og eders
      Jord til Farao; nu har I Såsæd til Jorden;
 24.  men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de
      fire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Føde
      for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn."
 25.  De svarede: "Du har reddet vort Liv; måtte vi eje min Herres
      Gunst, så vil vi være Faraos Trælle!"
 26.  Således gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag
      gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun
      Præsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.

 27.  Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fast
      Ophold der, blev frugtbare og såre talrige.
 28.  Jakob levede i Ægypten i sytten År, så at Jakobs Levetid blev
      147 År.
 29.  Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn
      Josef til sig og sagde til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for
      dine Øjne, så læg din Hånd under min Lænd og lov mig at vise mig
      den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.
 30.  Når jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig
      fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!" Han svarede: "Jeg skal
      gøre, som du siger."
 31.  Da sagde han: "Tilsværg mig det!" Og han tilsvor ham det. Da
      bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.