Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kyst, stod en Stjerne, skinnende rød, lig et Fyr^ under
dekkkke Stjerne jøg nu Beduinen paa sin vilde Hest, under
dekkkke Stjerue drøge Karavakkerne gjennem det glødende
Sand. Hvor deikigt at sidde nnder Teltet høs Asrikas
Datter^ — Stjernen jog Flammer gjennem Blodet^ Jeg
sad ved Skibets reling — saae ud over Havfladen^
phosphoriske Blink lynede gjennenk Bandet^ det var, som
gik de paa Havdybet med Fakler, og disse pludselig lyste
gjennem Bandet; de kom og svandt, som vare disse
Flammer maaskee Havets synlige Aandedrag.
Allerede Klokken ri var jeg i min Køie øg sov
stra^r, medens Skibet usorakkdret skjød siu Fark sremad.
Da jeg igjekk i dekk tidkige morgen skeg op paa Dækket,
blev dette reengjort; alle Hænder vare i Bevægelse,
snart skinnede Gulvet hvidt og reekkt, saa det var eu ^yst
at see; oppe hvor Ankere og Tokkg laae, havde
matrø-serne deres Stor-Bask og dekk var ganske eiendommelig.
De vaskede især Beenklæder og lagde da disse udbredte
paa Dækket, heldte Søvand ud øver øg seiede eller
rettere skrubbede dem saa kkked en almindelig riiskøst,
der var noget slidt, og hvor de imellem Pindene havde
stukket et Stykke Sæbe.
To raske matrosdrenge, ganske smaa, men livlige
sonk Egerkk, og sulde as Skjelmsstykker, slagtede Høns, øg
holdt forud for hver Slagtning ekk humoristisk Tale til
Hønen, øg Talen endte altid med et ^iial^ øg saa gik
Kniven hen øver Halsen.
En Smule Bevægelse sporede vi i Søeu, men alt
søm Solen kom høiere, blev Havet igjen blikstille, søm
Dagen sornd; ingen Flod-Seilads knnde lignes hermed i
ro; hist og her langt nde antydede nogle mørke blaae
Pletter paa den ndstrakte sølbelyste Havflade, at en ^nst-
ning der krnsede Bakkdspeilet. malta var nn ikke mere
at see, men ^Etkka stød klart og tydeligt nde i Hori-
zokkten; mod rordost øikkede vi de hvide Seil af et
Skib, det var det sørste Fartøi, vi havde seet, siden vi
forlod malta.
Agter kkde holdt matroserne Frokost, hver sik en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
