- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
2023-2024

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sprachentwicklung ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sprachgebiet, -gesetz n (polit.) sproglov.
-gewirr n sprogforvirring. -gruppe /
sproggruppe. -kämpf m (polit.)
sprog-strid. -karte / sprogkart. -kunde /
sprogkunnskap(er). sprachenkundig a
sprogkyndig. Sprachenmischung f
sprog-blanding. -paragraph m (polit.)
sprog-paragraf.

Sprachentwick(e)lung / sprogutvikling.

Sprachenverordnung f sprogforordning.
-Verschiedenheit f sprogforskjell, forskjell
(ulikhet) mellem sprog. -Verwirrung / =
-gewirr.

Spracherlernung f sproglæring,
-tilegnelse: die neue Art der S. -erscheinung
/ sprogforeteelse, sproglig foreteelse,
sprachfähig a som har taleevne, taledyktig;
talefør, -ferdig. Sprachfähigkeit f taleevne.
-familie f sprogfamilie. -fehler m 1.
sprogfeil; 2. talefeil, -fenster n
samtale-luke. sprachfertig a 1. talefør, -ferdig,
målfør, 2. sprogkyndig, -dyktig, -ferdig,
flink i sprog. Sprachfertigkeit / 1.
tale-ferdighet; 2. sprogkyndighet, -dyktighet,
-ferdighet, -form f sprogform. -forscher
m sprogforsker, -gransker; lingvist.
-forschung f sprogforskning, -gransking;
lingvistikk, -führer m sprogfører, parlør.
-gattung f (omtr.) idiom, dialekt, -gebiet
m sprogområde; das deutsche S. de
tysktalende land (områder), -gebrauch
m sprogbruk. -gebrechen n talefeil.
-gefühl n sprogfølelse, -kjensle, -øre.
-gelehrsamkeit f sproglærdom, -lærdhet.
sprachgelehrt a sproglærd.
Spracbge-lehrte(r) m, f sproglærd,
sprogvidenskaps-mann. -gemeinschaft f sproglig fellesskap.
-gemenge f sprogblanding. -genie n
sproggeni. -geographie f sproggeografi;
dialektgeografi, sprachgerecht a
sprog-riktig, efter sprogreglene. Sprachgeschichte
f sproghistorie. sprachgeschichtlich a
sproghistorisk. Sprachgesellschaft f
sprog-selskap. -gesetz n sproglov.
sprachgestaltend a sprogf ormende, -skapende,
-dannende: unsere sprachgestaltenden
Vorfahren. Sprachgestaltung f
sprog(ut)-formning, -dannelse, -gewalt f taleevne,
evne d uttrykke sig. sprachgewaltig a
målfør, med ordet i sin makt. -gewandt a
talevant, ordhag. Sprachgewandtheit f
talevanthet, -ferdighet, ordhegd, -gewirr n
= Sprachengewirr, -grenze f
sprog-grense. -gut n sproggods. -heimat f
sproglig hjemsted.

... sprachig a sprogs- i smst som
zweisprachig med (pd) to sprog, bilingv;
fremdsprachig.

Sprachinsel f sprogø. -kämpf m
sprog-kamp, -strid, -karte / = Sprachenkarte,
-kenner m sprogkjenner. -kenntnis,
-kunde f sprogkjennskap, -kunnskap(er).

2023

*—Sprachübung

sprachkundig a sprogkyndig.
Sprachkunst f sprogkunst. -lähmung f pat.
afasi, -laut m sproglyd. -lehre f
sprog-lære; grammatikk, -lehrer(in) m, (f)
sproglærer(inne).
sprachlich a sproglig; lingvistisk.
sprachlos a uten sprog, uten taleevne;
målløs: sind die Tiere s.?; ich stand s. da.
Sprachlosigkeit f målløshet. -meister m 1.
sprogmester; 2. sproglærer. -melodie /
sprogmelodi. -menger, -mischer m
sprog-blander (som spekker sin tale med
fremmedord). -mischung / =
Sprachenmischung. -neuerer m sprogfornyer,
-nyskaper, -neuerung f sprogfornyelse,
sproglig nyskapelse (nyskaping,
nydannelse). -organ n taleorgan. -pflege f
sprogpleie, omhu med sproget.
-philosophie f sprogfilosofi. -Physiologie f
sprog-, lydfysiologi. -platte f sprogplate.
-Psychologie f sprogpsykologi. -regel /
sprogregel, sproglig (grammatisk) regel.
sprachreln a sproglig ren, korrekt.
Sprachreinheit f sprogrenhet; sprogets renhet.
-reiniger m sprogrenSer, purist,
-reini-gung f sprogrens(n)ing, purisme,
sprachrichtig a sprogriktig. Sprachrichtigkeit f
sprogriktighet. -rohr n talerør; roper(t),
megafon, -schätz m 1. ordskatt, -forrdd,
sprogforrdd; 2. ordbok. -Schnitzer m F
sprogfeil, grammatisk bommert, -schöpfer
m sprogskaper, -danner. -Schöpfung /
sprogskaping, -dannelse, -sinn m
sprog-sans. -sippe f sprogfamilie. -stamm m
sprogstamme. -streit m sprogstrid.
-studium n sprogstudium. -stunde f
sprog-time, time i sprog. -sünde / stygg
sprogfeil. -talent n sprogtalent, -begavelse.
-trichter m megafon, sprachtüchtig a
sprogdyktig, dyktig (flink) i sprog.

Sprachtum n, -(e)s sprogområde;
sprogets område.
sprachtümlich a (omtr.) idiomatisk.
Sprachübung / sprogøvelse (oversettelse,
gjenfortelling o. /.). sprachunfähig a ute
av stand til d tale, målløs, -unkundig a
ukyndig i sprog. Sprachunterricht m
sprogundervisning. -verbesserer m
sprog-forbedrer. -verderber m sprogforderver
(radbrekker), -verein m sprogforening;
sprogvidenskapelig forening,
sprachver-gleichend a sprogsammenlignende.
Sprachvergleicher m sprogsammenligner,
sammenlignende sprogforsker. -vergleichung
/ sprogsammenligning, sammenlignende
(komparativ) sprogforskning. -vermögen
n taleevne, -verschandelung f barbarisk
behandling av sproget. -Verständnis n
sprogforstdeise, evne d forstå (et) sprog.
sprachverstärkend a lydforsterkende.
Sprachverwandtschaft f sprogslektskap.
-Verwirrung f sprogforvirring. -wendung /

2024

i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/1030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free