Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gottestum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gottestum—graben
telse. -lehen n kirkelen. -lehre / 1.
religion; 2. teologi, -leugner(in) m, (f)
guds-fornekter, ateist, gottesleugnerisch a
guds-fornektende, ateistisk. Gottesleugnung /
guds f or nektelse, ateisme, -liebe f Guds
kjærlighet, kjærlighet til Gud. -lohn m
Guds lønn, himmelsk belønning; habt G.
dafür! Gud lønne eder for det!; einen G.
an einem verdienen gjøre en
barmhjertig-hetsgjerning mot en. -mann m Guds
mann. -mutter f Guds moder (mor).
-reich n Guds rike. -segen m Guds
velsignelse. -seher m profet, -söhn m Guds
sønn. -spötter(in) m, (f) gudsbespotter.
-tisch m Herrens bord, alter: zum G.
gehen gå til alters.
Gottestum n (sj.) religion.
Gottesurteil n gudsdom. -Verächter m
gudsforakter. -Verachtung / gudsforakt.
-verehrer(in) m, (f) gudsdyrker.
-Verehrung f gudsdyrkelse, gottesvergessen,
Gottesvergessenheit = gottlos,
Gottlosigkeit. -Weisheit f teosofi, -weit / Guds
grønne jord: nichts auf der (weiten) G.
haben, -wort n Guds ord, den hellige skrift.
Gottfried m stud. gammel utslitt frakk
el. trøie, rampetrøie.
gottgefällig a Gud velbehagelig.
-gelassen a (pp) Gud underdanig, -geliebt a
(pp) elsket av Gud. -gesalbt a (pp) salvet
av Gud. -gesandt a (pp) sendt av Gud.
Gottheil n, -s bot. — Brunelle (brunurt,
brune Ila vulgaris).
Gottheit f 1. guddommelighet,
guddommelig vesen; 2. pl -en guddom, gud.
Göttin f; -nen gudinne.
göttlich a 1. guddommelig: die göttliche
Komödie Divina commedia; 2. fig. F
guddommelig, himmelsk, herlig, strålende;
kostelig, urkomisk; das Göttlichste an
der Sache.
Göttlichkeit f guddommelighet,
guddommelig natur.
gott’lob int gudskjelov.
gottlos a gudløs, ugudelig; die
Gottlosen kriegen die Neige (berme);
Gottlosigkeit gudløshet, ugudelighet, -mensch
m 1. gudsmenneske, gudemenneske; 2.
(mytologisk) gud i menneskeskikkelse.
Gottseibeiuns m F (evfemistisk) den onde,
Gamle-Erik, satan, gottselig a salig i
Gud, from. Gottseligkeit f salighet i Gud,
fromhet, gudfryktighet.
gottserbärmlich, -jämmerlich a
gudsjammerlig, ynkelig, ussel.
Gottvater m (sj.) Gud fader,
gottvergessen a (pp) gudløs, ugudelig, avskyelig;
F in diesem gottvergessenen Wetter.
Gottvergessenheit f gudløshet osv.
gott-verhasst a (pp) forhatt av Gud, avskyelig.
-verlassen a (pp) forlatt av Gud, fordømt.
Gottvertrauen n fortrøstning, tillit til
Gud. gottvoll a 1. fylt av Guds ånd; 2. =
göttlich 1 og 2. -wärts adv til, mot Gud.
Gottweise(r) m teosof, gottwohlgefällig a
Gud velbehagelig. Gottwohlgefälligkeit /
velbehagelighet for Gud.
Götze m, -e; -n avgud, avgudsbillede.
Götzenaltar m avgudsalter,
-anbeter-(in) m, (f) avgudsdyrker, -anbetung / =
-dienst, -bild n avgudsbillede.
-diener-(in) m, (f) avgudsdyrker, -dienst m
avgudsdyrkelse. -hain m (en) avguds lund
(sml. Götterhain), -holz n bot. sølvpoppel
(populus alba), -knecht m = diener.
-priester m avgudsprest. -tempel m
avgudstempel.
Götzentum n, Götzerei f —
Götzendienst.
Gourmand [gur’mä] m, -s; -s gourmand
(se KH).
Gourmet [-’mé] m, -s; -s gourmet (se
KH).
Gouvernante (v = w) f; -n guvernante.
gouvernantenhaft a guvernanteaktig.
Gouvernantenposten, -stelle f, -Stellung
f guvernantepost. Gouvernantentum n
guvernantevesen.
Gouvernement [-’mä] n, -s; -s
guvernement, styre, forvaltningsområde.
Gouverneur m, -s; -e guvernør.
Gr. fork. = Grad, Gros, Groschen;
Greenwich.
gr. fork. = gross.
Gr. - 2°, - 4°, - 8° fork. = Grossfolio,
-quart, -oktav.
Grab n, -(e)s: -er* 1. grav: das Heilige
G.; bibl. übertünchte (kalkede) Gräber;
einen ins G. legen, senken, zu Grabe
tragen, zu Grabe geleiten; 2. fig.
verschwiegen (taus) wie das G.; mit einem
Fusse schon im Grabe stehen; er fand
ein nasses G. (in den Wellen).
Grabbelei /; -en gramsing; tukling.
grabbeln vi 1. gramse, famle (nach
etwas); 2. tukle, pille; 3. kildre (kitzeln).
Gräbchen n, -s; - liten grav.
Grabdenkmal n = Grabmal.
Grabekelle f håndspade. -land n
haveland.
Graben m, -s; -* grav, grøft, veit, dike:
einen G. aufwerfen, ziehen, machen;
wir sind noch nicht über den G. vi er
enda ikke ute av alle vanskeligheter, alle
farer.
graben (gräbt — grub — gegraben) I
vi 1. grave: er gräbt immerfort; nach
Gold g.; 2. tekn. gravere, stikke: in
Metall g. (mit dem Grabstichel); II vt
1. grave (noe): ein Grab, einen Brunnen,
ein Loch g.; einen Grund (zu einem
Gebäude) g.; 2. tekn. (inn)gravere, stikke:
gegrab(e)ne Arbeit; 3. grave, bore, støte,
stikke: einem das Messer in den Rücken
28 — Tysk-norsk. 865
866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
