- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
638

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køning, Mourits Pedersen, 1637-72, Biskop - Køppen, Adolph Ludvig, 1804-73, historisk og geografisk Forfatter - Kørber, Joachim, -1670, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2. (26. Okt. 1671) med Margrethe Pedersdatter Brøndsdorf, Enke efter
Peder Madsen i Thisted, Ridefoged over Ørum Amt. Ikke uden
Grund er der sagt om M. K., at «man kan ikke nægte, at det er
et ret mærkeligt Levnedsløb, betegnende for Enevældens første Tid».

Kirkehist. Saml. 4. R. I, 346 ff.
Hist. Aarbøger III, 148.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 197 f.

Vilh. Bang.


Køppen, Adolph Ludvig, 1804-73, historisk og geografisk Forfatter,
fødtes i Kjøbenhavn 14. Febr. 1804 som Søn af Mægler
G. L. K.; efter Sigende kom han til Verden paa en Kanetur, hvad
K. selv fandt symbolsk for hans Livs omflakkende Karakter. Efter
at have været Skriver i Toldkammeret og Lærer ved Borgerdydskolen
paa Christianshavn drog han til München, hvor han levede
af Informationer. Da han 1834 besøgte Grækenland, blev han af
Kong Otto ansat som Lærer ved det militære Akademi paa Ægina,
senere i Piræeus, men da Folket under Urolighederne 1843 forlangte
de tyske Embedsmænds Afsættelse, mistede K. sin Post. Han foretog
en Rejse til Syrien og Palæstina (beskrevet i Schouws «Dansk
Ugeskrift» 2. R. VIII), drog derpaa til Kjøbenhavn og, da her
ingen Virksomhed fandtes for ham, til Nordamerika, hvor han paa
Indbydelse af det historiske Selskab i Philadelphia holdt Forelæsninger
over det gamle og nye Athen og Attica. Disse Forelæsninger
gjentog han ved lærde Institutter og Universiteter i Boston,
Washington og andensteds; ligeledes holdt han Forelæsninger over
Middelalderens Historie og udgav en historisk Geografi, «The world
in the middle ages» (2 Bind med Atlas, New-York 1854), der vidner
om megen og forskjelligartet Læsning. K. ansattes som Lærer i
Historie og tysk Litteratur ved Franklin and Marshall College,
Pennsylvania. Samtidig med at græske Udsendinger tilbøde Prins
Vilhelm (Georg I) Grækenlands Trone, kom K. atter tilstede i
Kjøbenhavn (1863); han blev Lærer i Græsk for Kong Georg og
fik en Stilling som Privatsekretær hos Grev Sponneck, senere hos
Kongen; derpaa blev han dennes Bibliothekar. Han døde i
Athen 1873.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Kørber, Joachim, –1670, Officer,
sandsynligvis en Thüringer af Fødsel, kom under Trediveaarskrigen i dansk Tjeneste
og var 1645 Ritmester i Ærkebiskoppen af Bremens Hær. 1657 var han
Oberstlieutenant i Fr. Buchwalds Ryttere og blev fanget i Træfningen
ved Fuhlsbüttel, men var udløst af Fangenskab i Begyndelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free