Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Køller-Banner, Georg Ludvig, 1728-1811, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Par Timer tilendebragt, og nye Mænd traadte i Spidsen for Regeringen.
Store Gunstbevisninger bleve nu K. til Del. Samme Dag,
som Begivenheden fandt Sted, blev han Generallieutenant af Infanteriet
og Storkors af Danebrog; 22. Jan. fik han Udnævnelse til
Overgeneraladjudant, til Deputeret i Generalitetskollegiet og til Chef for Infanteridepartementet, alt med Bibehold af sin Stilling og Lønning
som Regimentschef; 30. Jan. nævnes han som dansk Adelsmand
under Navn af Køller-Banner. Samtiden saa i dette opsigtvækkende
Dobbeltnavn billedlig antydet, at det var K., der havde slaaet
Slaget og været Mærkesmanden 17. Jan., og det er troligt nok, at
Guldberg, fra hvem Ideen vel er udgaaet, har villet udtrykke dette.
I Nobilisationspatentet af 13. Febr. siges der, at Kongen for K.s
«besynderlige Troskab og Nidkjærhed» har tilladt ham som et
«sært kongeligt Naadeskjendetegn» at forene med sit eget Vaabenskjold
den «ældgamle danske Bannerske Families Skjold, Hjælm
og Vaaben». Til K.-B.s Interesser for Theatret blev der ogsaa
taget Hensyn, i det han i Maj stilledes i Spidsen for en Kommission,
som skulde sætte det kongl. Theater paa en bedre Fod. Han
skal imidlertid have taget Ordet for «platte Anskuelser» og kunde
ikke i Kommissionen vinde Indgang for sine Reformer. Ogsaa
paa K.-B.s egentlige Virkefelt var hans Rolle mærkelig hastig
udspillet. I Begyndelsen af Nov. meddeltes det ham, at Kongen havde
fundet for godt at «anbefale» Prinsen af Bevern, der var Gouvernør
i Rensborg m. m., at opholde sig i Kjøbenhavn Vinteren over, og
at K.-B. derfor havde midlertidig at overtage dennes Forretninger.
Selvfølgelig var dette en Art Forvisning; Prinsen af Bevern vendte
ikke mere tilbage, K.-B. maatte udtræde af Kollegiet og afstaa
Infanteridepartementet, og i Foraaret 1773 fulgte hans Udnævnelse
til Kommandant i Rensborg. Det er endnu ikke fuldt opklaret,
hvad der var den egentlige Grund til hans Fald. Efter nogle skal
han have fornærmet Prinsen af Hessen, efter andre trak han det
korteste Straa lige over for Generalerne Eickstedt og Huth. Vist
er det, at hans Fjærnelse ikke skete med Enkedronningens og Arveprins
Frederiks gode Vilje. «List, Misundelse og Avind», skriver
Arveprinsen med tydelig Henpegen paa K.-B., «har forbundet sig
mod en af dem, vi den lykkelige 17. Jan. har haft de stærkeste
og største Tjenester af.» Ved deres Hjælp holdt K.-B. sig ogsaa
i nogen Tid oven Vande, og 1774 var efter Omstændighederne et
godt Aar for ham. Han fik Tilladelse til at se til sit Regiment,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
