- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
625

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kølle, Claus Anton, 1827-72, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retning er vistnok «Parti ved Nemisøen» (udst. 1862, Konsul Hages
Saml.). Efter Hjemkomsten vendte han tilbage til Fædrelandets
Natur og indsamlede Studier paa mindre Sommerrejser, snart i Fyn,
snart paa Møen, snart i Nordsjælland, tiest gjengav han dog
Motiver fra Dyrehaven eller Ordrup. Ogsaa her var det den fyldige
Stemning, den rene Naturfølelse, den aandfulde Gjengivelse af
Landskabets Hovedtræk, som fængslede, om man end undertiden
maatte indrømme, at Finheden og Mildheden gik over til Svaghed;
selv de stejle Klinter paa Møen bleve under hans Haand til venlige
Idyller, kjærtegnede af et blidt og dæmpet Sollys. Efter 1866 sporer
man en Forandring. «Parti i Vinderød Skov» adskiller sig ikke
alene ved sit særegne Motiv, en Række af Vinden stærkt medtagne
Træer paa en hældende Bakke, men ogsaa i Behandlingen; han
bliver bestemtere i Modelleringen, klarere i Farven og mindre
«fortonet» i Hovedvirkningen. I det mindre Billede «I Skoven
om Foraaret» kappes han med Blomstermaleren ved at drage Landskabets
Forgrund nærmere til Øjet og gjengive Skovbundens bugnende
Blomsterfylde. Dog er det et virkeligt Landskab, hvori
Blikket ud over Anemonernes Vrimmel lokkes ind i Dybden af den
vaarfriske Skov. Her er kjækkere Træk og en fyldigere Farverigdom,
end Kunstneren tidligere vovede sig til. Et udmærket
Billede i denne nye Retning er «Rejnfan ved en Havremark»,
et Motiv fra Slesvig, som var udstillet i 1870.

I 1867 fulgte K. Baron C. Stampe paa en Rejse til Biarritz,
hvorfra han malede et Par nydelige Smaapartier; allerede den Gang
led han meget af Gigt og rejste i 1869 til Aachen, hvis Bade han
brugte uden tilsyneladende Udbytte. Han følte sig syg, blev endnu
mere stille og indesluttet, end han tidligere havde været, men hans
Kunst viste ingen Nedgang; i 1871 blev han Medlem af Kunstakademiet,
og i 1872 fik han det Anckerske Rejselegat, som han

dog ikke kom til at benytte; thi han blev angreben af Lungebetændelse
og døde paa Kommunehospitalet 2. Sept. 1872. K. var
ugift; han var en stilfærdig Natur, trofast mod sine Venner, mild
i sin Dom over andre; i en fortrolig Kreds kunde han dog, naar
han blev nødt dertil, udtale sig med Fasthed og Klarhed over
kunstneriske Æmner. Hans Retsindighed og Tjenstvillighed vandt
ham mange Venner. Hvor yndet han var i Publikum som Kunstner,
ses maaske bedst af, at Kunstforeningen alene kjøbte 14 Billeder
af ham, medens i det hele kun faa forbleve usolgte i hans Malerstue.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free