Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyhn, Peter Vilhelm Carl, f. 1819, Landskabsmaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturen, og de Billeder, som Høyen, med klart Blik
for, hvad der boede i Kunstneren, efterhaanden fik
indkjøbt af K., vise en rask Fremgang. Medens det
store Billede «Vinteraften i en Skov» (udst. 1854)
væsentlig virker ved sin smukt udtalte Aften- og
Vinterstemning, viser Kunstneren allerede Aaret efter
i et mindre Vinterstykke, «Kystparti ved Taarbæk»,
hvor langt alvorligere han nu forstaar at gaa Naturen
paa Klingen. Hans Sans for Landskabets Modellering,
for at stille enhver Gjenstand paa sin rette Plads,
træder mere og mere frem, maaske paa Bekostning af
Farvevirkningens Blødhed. Men «Udsigt over det flade
Land ved Bjærgelide» (1858) hævder ved sin hele
originale Behandling, den sikre Modellering og det
vidtstrakte Indblik i den store, flade Egn en anselig
Plads i det danske Landskabsmaleri. Det var et af den
Slags Billeder, som ikke enhver kunde gjøre ham efter,
og man slap for at se Motivet komme igjen fra anden
Haand. Men faa Aar efter fik K. ligesom pludselig et
helt andet Syn paa sin Kunst. Han søgte mere og mere
at male sit Billede ude i selve den frie Natur og har
lige siden 1863 med fremtrædende Forkjærlighed dvælet
ved den sildige Sommeraftens ejendommelige Skjønhed
i Norden. I «Kølig Sommeraften» (1863) og «Sildig
Sommeraften ved Himmelbjærget» (1874) finder man en
malerisk Fylde, en Varme i Stemningen, en Blødhed
i Farvevirkningen, som han endnu 20 Aar derefter
bevarer og udvikler i en saa fremtrædende Grad, at
den unge Kunstnerverden tilegner sig ham i denne hans
«seconde jeunesse» og regner ham for en af sine. I
disse Billeder bliver K. mere og mere en Fortolker
af Himmelbjærgegnens Skjønhed, men paa sin egen Vis;
det er ikke saa meget Hedens melankolske Vildhed,
der tiltrækker ham, som det milde, mere med Sjælland
beslægtede Præg i de lavere Egne ved Silkeborgsøernes
Kyster, snart med Aftenskumringens farverigt vexlende
dæmpede Skjær, snart i Sommermiddagens lysende Fylde
af Frodighed og Kraft. Som hædret Veteran nøjes han
ikke med at skue tilbage paa et rigt Kunstnerlivs
Virksomhed, men søger hvert Aar tilbage til sit
andet Hjem i Jylland for at bringe nye Billeder med,
der ikke bære Præg af, at Kunstneren har udstillet
i mere end et halvt Aarhundrede. K. har ogsaa været
en øvet «peintre-graveur», om end hans Raderinger i
malerisk Virkning og Stemningsfylde ikke have naaet
hans Billeder. K. blev 11. Sept. 1853 gift med Pouline
Petrine Leisner, som døde 27. Juli 1894. Han blev
Medlem af Kunstakademiet 1870, udtraadte i 1882,
men blev i 1887 erklæret for Medlem af Akademiets
Plenarforsamling. Han døde 11. Maj 1903. – En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
