Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Küchler, Albert, 1803-86, Historie- og Genremaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Savn. «En Abbate lærer sine Søstre at læse», «En ung Pige lærer
to andre at bede Rosenkransen», «En ung Pige, som ifører sig sin
Søndagspynt for at gaa i Kirke», «En ung Pige pyntes som Brud»
afspejle disse Stemninger. At dømme efter det sidste (udst. 1835),
som nu er i den kongl. Malerisamling, er Farven bleven lysere og
klarere, men har tabt noget af sin Dybde, Formernes Runding
træder mindre frem, men Følelsens Inderlighed, det fine Sammenspil
mellem Personerne, den smukke Fordeling i Rummet gjøre dem
til værdige Minder om, hvad dansk Kunst den Gang var.
Bekjendtskab med Tyskeren Overbeck udviklede denne aandelige
Bevægelse hos K. Han sætter denne Nazarener over Horace
Vernet, efter at han, som han i 1834 skriver til J. L. Lund, «har
lært at kjende noget højere i Kunsten end blot et magisk Spil af
Farver og en beundringsværdig Praktik». Han forlader nu
efterhaanden det daglige Livs Æmner, maler «Maries Bebudelse» til
Esbønderup Kirke paa Sjælland og «Christi Opstandelse» 2 Gange til
2 Klostre i Schlesien. I 1844 gik han nemlig, efter lang
Betænkning, over til Katholicismen og blev i 1851 viet til
Franciskanermunk under Navn af Fra Pietro. Han skulde tilbringe sine
Prøveaar i Schlesien, men det nordlige Klima var ham for strængt, og
i 1855 fik han Tilladelse til at vende tilbage til Rom, hvor han fik
Bolig i Klosteret Bonaventura paa Kejserpaladsernes Ruiner. Han
fik vel Atelier der, men han malede kun en Del mindre betydelige
Billeder i katholsk Aand for Klosterets Regning, og dette skal til
sine Tider have stillet store Krav til hans Flid. I Fædrelandet
saa man efter den Tid kun nogle fortrinlig udførte Kopier efter
Perugino og Rafael, malede til Grosserer Puggaard. Først i sine
Oldingeaar fik han nogen Lettelse i de strænge Klosterregler, indtil
han ved disses Ophævelse 1866 fik en uventet og ikke ubetinget
behagelig Frihed, i det han fra den Tid kun havde en lille Pension
fra den italienske Regering og et Tilskud fra Hjemmet at leve af,
men hans tilvante nøjsomme Liv frelste ham fra Nød. Han vedblev
at føle sig som dansk, havde bevaret sit danske Sprog, endog
i dets kjøbenhavnske Ejendommelighed, og det synes, som om hans
gamle Lune var vendt tilbage i hans Tale, om end ikke i hans Kunst.
Thorvaldsen holdt meget af K., og da han i 1838 var kommen
tilbage til Fædrelandet, var et af hans første Skridt at fremstille de
Billeder af K., som han ejede, for Akademiet, og han anmeldte
dem som indsendte af K. for paa dem at agreeres. 1838 blev han
enstemmig agreeret, og Aaret efter fik han Udstillingsmedaillen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
