- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
607

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Küchler, Albert, 1803-86, Historie- og Genremaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han at male hos Eckersberg og blev ved med det indtil Udenlandsrejsen.
Faa Udstillingen 1823 saas hans første Billeder, «Parti ved
Rundetaarn» og et Portræt, som efter en samtidig Anmelders Mening
var «ganske i den nederlandske Smag og vidnede om meget Talent».
S. A. vandt han en Pengepræmie, men ikke den mindre
Guldmedaille, som han konkurrerede til; dog fik han som en
Opmuntring Lov at udstille sit Arbejde, «Engelen, som aabenbarer sig for
Gideon». Ved den næste Konkurs var Opgaven «Tobias med
Engelen», og denne Gang vandt han Præmien.

I disse Aar, hvor Historiemaleriets Palme endnu syntes at
vinke ham, malede han næsten udelukkende alvorlige Æmner, som
«Skirner, der løser Gesturs Gaader» efter Oehlenschläger, «Ossian
og Ninathoma» efter Ossian, et Par Billeder efter Gessners Idyller
og lignende, uden at det lader til, at disse Billeder vandt synderlig
Opmærksomhed. Kun Høyen optegnede de Æmner af Nordens
Mythologi og Historie, der fremkom fra danske Kunstnere, som
om han deri saa Tegn til den gryende Morgen for national Kunst.
Ved Siden deraf kunde der gives de unge Kunstnere ret
ejendommelige Opgaver, som naar K. og Rørbye til Vinhandler
Waage-petersen malede 2 Døre, der skulde bruges som Skilte. Først ved
Udstillingen 1828 kom et Billede frem, som bragte hans Kunstnernavn
i alles Munde. Han fik Kammeraterne til at sidde for sig
og har derved bevaret i fuld Naturlighed, som et levende Stykke
Kunsthistorie, 2 unge Kunstnerskikkelser, hvoraf navnlig den ene,
ved sin tidlige Død, efterlod et ubodeligt Savn. Billedet forestiller
en ung Amagerpige, som kommer ind i den lille Malerstue for at
sælge Frugt. Maleren foran Staffeliet er Vilh. Bendz, den anden,
som spøgende holder den forskrækkede Pige tilbage, er Chr. Holm.
Hvor meget J. L. Heiberg senere («Perseus» 1838) fra et stærkt
doktrinært Synspunkt kunde fordømme den Slags Billeder, der
forestillede Træk af Kunstnernes eget Liv, var dog dette og lignende
Billeder Forløberne for den Række Livsbilleder, hvori den danske
Kunst under det ikke videre træffende Navn «Genrebilleder» har
udfoldet sin rigeste Ejendommelighed med en Frodighed, som kun
Landskabsmaleriet kappes med dem om. Medens dette Billede er
blevet en af den kongl. Malerisamlings smaa Perler, vandt K. i
endnu højere Grad Kjøbenhavnernes Opmærksomhed ved sit næste
Billede, nemlig «Scene paa Nørrefælled», hvor Borgere, efter deres
krigerske Øvelser, indtage et Maaltid i Græsset; med rigt Lune ser
man hele Datidens Liv gjengivet; den ene af de yngre Mænd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free