- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
600

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunckel, Johann, 1630-1703, Kemiker - Kuntze, Niels, -1568, Borgmester i Malmø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glasfabrikation. Hans Held med flere vigtige Opfindelser
i denne Retning gjorde ham til en velhavende Mand,
men skaffede ham ogsaa Misundere, som endog,
efter Kurfyrstens Død, synes at have foraarsaget
den Ildebrand, som ødelagde hans Laboratorium og
Glashytte. Han forlod nu Berlin og kjøbte sig
en Herregaard, men allerede 1688 fulgte han en
Indbydelse fra Carl XI til Stockholm, hvor han 1693
blev adlet med Navnet v. Løwenstern, og hvor han
forblev næsten til sin Død, der indtraf 1703 paa hans
Gods i Lifland.

Af Opdagelser, som skyldes K., kan særlig fremhæves
Fremstillingen af Fosfor (der vel var kjendt
tidligere, men holdtes hemmelig), af Opalglas,
Aventurin- og Rubinglas; men en Mængde andre
Iagttagelser af K. viser, at hans store Ry som
Experimentator var vel fortjent. Derimod ere Theori
og Ræsonnement hans svage Side, og uagtet han selv
paa flere Punkter blottede Alkemisternes Bedragerier,
troede han selv fast paa Metalforvandling, om han
end med den Ærlighed, der er saa karakteristisk for
ham, tilstaar, at det aldrig er lykkedes ham selv
at løse det store Problem. Men hans Bestræbelser i
denne Retning var det vel, som foranledigede Academia
Leopoldino-Carolina naturæ curiosorum til at optage
ham som Medlem under Navnet «Hermes III». Hans
vigtigste Skrifter ere: «Nützliche Observationes
od. Anmerkungen von den fixen u. flüchtigen
Salzen» (Nürnb. 1676), «Chymische Anmerkungen»
(Wittenb. 1677), «Ars vitraria experimentalis»
(Frankf. u. Lpz. 1679), og især den indholdsrige og
for Metallernes ældre Historie vigtige «Laboratorium
chymicum», som K. allerede tidlig paabegyndte, men
først fuldendte i Stockholm, og som først blev udgivet
1716, altsaa længe efter hans Død. Hans Skrifter ere
i Originaludgaverne affattede paa Tysk; det er kun
Titlerne, som af og til ere latinske.

Moller, Cimbria lit. I.
Allg. Deutsche Biographie XVII.
Gmelin, Geschichte d. Chemie II.
Kopp, Beiträge z. Gesch. d. Chemie III.

S. M. Jørgensen.


Kuntze, Niels, –1568, Borgmester i Malmø,
tjente allerede i Frederik I’s Tid som Kriger og blev under
Malmøs Belejring 1536 af Marsken Tyge Krabbe paa
Slagmarken slaaet til Ridder for udvist Tapperhed;
men, tilføjes der, da han i en senere Træfning
viste sig fej, tog Marsken atter denne Værdighed fra
ham. Hans adelige Vaaben, en hvid Haand med en rød
Rose i blaat Felt, fandtes dog endnu 1842 i St. Petri
Kirke i Malmø. Senere blev han ved Giftermaal med en
Borgerdatter Husejer og Borger i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free