Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krummedige, Henrik, o. 1464-1530, norsk og dansk Rigsraad - Krumpen, Otte, -1569, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sin Færd, begjærlig efter Gods og Rigdom, men ufortrøden paa
Færde lige til det sidste baade i Rigets og sine egne Sager, saa
vel i Krig som i Fred. Hans mærkelige Hustru, Anne Rud, der
havde været ham en trofast Støtte i onde som i gode Dage,
overlevede ham indtil Juni 1533. Deres store Godser, baade i Danmark
og i Norge, tilfaldt deres eneste Barn, Sophie K., f. o. 1500, o. 1513
trolovet og o. 1516 ell. 17 gift med Eske Bille. Hun indtog som
dennes trofaste Hustru under Skæbnens mange Omskiftelser en
lignende Stilling som Moderen og gjør Indtrykket af at have været
en sjælden ædel og dygtig Kvinde, der synes at have arvet
Forældrenes gode Egenskaber (d. i Maj 1539).
Danske Mag. 3. R. II.
Vedel Simonsen, De danske Ruder II.
Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.
Mollerup, Bille-Ættens Hist. I.
A. Heise.
Krumpen, Otte, –1569, Rigsmarsk,
var en Søn af Jørgen K. til Skjøtterup og Anne Rosenkrantz og Broder til
nedennævnte Biskop Stygge K. Om hans Ungdomsliv vides intet. Den Stilling,
han senere indtog, og især den Tillid, Kong Christian II viste ham
ved at sætte ham i Spidsen for den store Hær, som 1520 erobrede
Sverige, tyde hen paa, at han har været en forsøgt Krigsmand;
og da hans Navn ikke tidligere nævnes i Tidens Krigsbegivenheder,
maa man antage, at han i Udlandet har erhvervet sig Anseelse som
Hærfører. Han nævnes første Gang 1514, da han bar Kronen ved
Kongens Kroning, det følgende Aar sendtes han med Ærkebiskop
Erik Valkendorf til Brüssel for at hente Kong Christians unge
Brud, og 1517 blev han Lensmand paa Aalholm Slot – tidligere
havde han kun haft en lille Forlening paa Mors. Da var det, at
Kongen 1520 udsaa ham til Overanfører for Hæren paa Toget
imod Sverige. Ved hans Side stod Nordmanden Carl Knudsen af
Slægten Tre Roser, men det er dog særlig O. K., til hvis Navn det
berømte Tog er knyttet. Efter Sejeren over Sten Sture ved Bogesund
(19. Jan.) rykkede han uhindret frem mod Stockholm. I Slaget
ved Upsala (6. April) blev han saaret ved 2 Pileskud, men han
kunde dog efter Stockholms Overgivelse og den paafølgende
Kroning modtage Ridderslaget af Kongens Haand. Det fortælles om
ham som om saa mange af de i Felttoget deltagende danske
Adelsmænd, at han højt og lydelig misbilligede det stockholmske
Blodbad og, da Kongen ikke vilde bevilge ham Orlov, formaaede Diderik
Slagheck til at overvinde Kongens Modstand. Imidlertid gjorde
det intet Skaar i Kongens Gunst for ham, thi 1521 blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
