- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
546

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krummedige, Erik, -1439, Hofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med dets store Underliggende til Dronningen, overdrog denne det
som Len til E. K.; ogsaa paa anden Vis spores det, at han har
staaet i Gunst hos den danske Dronning. Snart kom dog det
Øjeblik, da Enkehertuginden og hendes Raadgivere mærkede, at
Margrethe trak Nettet stedse fastere sammen om dem; de brøde
saa igjennem og E. K. forrest af alle. Fra dansk Side klagede
man over, at han begik Fredsbrud, og fra 1410 var det aaben
Kamp, om end stadig afbrudt af Forlig; midt under et saadant
erobrede E. K. Byen Flensborg ved et natligt Overfald (1411). Endnu
i Danehofsdommen 1413 nævnes han som Hertuginde Elisabeths
fornemste Raadgiver og Modstander af den danske Konge.

Kort efter skiftede imidlertid E. K. Parti, og sammen med
ham gik en hel Række af holstenske Slesvigere over til Kong
Erik; de have vel anset videre Modstand for haabløs og i Tide
villet slutte sig til Sejerherren; mulig har ogsaa personlig Antipathi
imod Grevebiskoppen Henrik spillet en Rolle herved. E. K. selv
fik strax den største Indflydelse i den danske Konges Raad; han
nævnes senere undertiden med Titelen Hofmester (magister curiæ),
og han fremtræder atter og atter som den, der er Eriks mest
betroede Mand. Ved alle de følgende Aars talrige Forhandlinger
med Holstenerne og Hansestæderne er det som Regel ham, der
fører Ordet; til ham er det, man henvender sig, naar man vil
have sat noget igjennem hos Kongen, og fremfor alt i Eriks sønderjyske
Politik har han sikkert været den ledende Aand. Det har
jo for ham ogsaa været en Kamp for hans hele Velfærd; i
Hertugdømmet havde han sine egne Godser, og disse laa endda saa langt
imod Syd, at de vare højst udsatte under den hele Strid. En Tid
kunde E. K. triumfere; Kong Eriks Politik syntes at lykkes, og det
danske Herredømme naaede over næsten hele Sønderjylland; Staden
Slesvig blev erobret, og da den ved et Forlig foreløbig overgaves
til Hansestædernes Varetægt, betroede disse den til E. K. (1417).
Senere gik det anderledes; Skridt for Skridt trængte Holstenerne
atter frem, og Kampen endte som bekjendt med, at de
gjenerhvervede omtrent hele Sønderjylland. Afgjørende var det især,
at de 1431 erobrede Byen Flensborg; selv forsøgte E. K., der ellers
mere synes at have været Diplomat end Kriger, nu at undsætte
den ved Flensborg anlagte Borg med en Flaade, men det
mislykkedes, og den maatte overgive sig; i samme Aar faldt ogsaa
hans egen Gaard Rundtoft i Modstandernes Hænder og blev jævnet med Jorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free