Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroman, Kristian Frederik Vilhelm, f. 1846, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kroman, Kristian Frederik Vilhelm, f. 1846, Filosof.
K., en Søn af Skibsfører Christian K. og Elisabeth Richardine f. Krøyer,
er født i Maribo 29. Marts 1846. Han gik i Byens Borgerskole til
sit 15. Aar, ønskede egentlig at blive Sømand og gjorde i sit sidste
Skoleaar en Tur med Faderen, men blev skræmmet bort derfra
og følte sig endnu mindre tiltalt af at forsøge sig et Par Maaneder
som Kjøbmandslærling. Han ønskede nu at studere, men maatte
gaa den Omvej først at tage Skolelærerexamen, opholdt sig et Aar
hos en Skolelærer for at blive forberedt til Seminariet og kom
da 1862 paa Jonstrup Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1865;
var derefter et Aars Tid Huslærer paa Laaland, drog saa til
Kjøbenhavn for at læse til Artium og blev Student 1869. Det var
Naturvidenskaberne, der tidligst havde fængslet ham, men
Bekjendtskab med S. Kierkegaards Skrifter, som han stiftede under Artiumslæsningen,
æsthetiske Interesser og Paavirkning af den filosofiske
Debat og Produktion, der da florerede her hjemme, førte ham ind
paa det filosofiske Studium, og i Efteraaret 1874 tog han
Magisterkonferens i Filosofi med Psykologi som Hovedfag. Men hans
Interesse for Naturvidenskaberne havde holdt sig usvækket, og det
var dens Aand og Methode, han vedblivende hyldede, som det
ogsaa ses af hans Afhandling for den filosofiske Doktorgrad: «Den
exakte Videnskabs Indlæg i Problemet om Sjælens Existens»
(forsvaret 1877), med dens indtrængende Krav paa, at Filosofien maa
se at tilegne sig den naturvidenskabelige Forsknings Exakthed og
Besindighed. Han udgav derefter sin lille, klare «Kortfattet Tænke-
og Sjælelære», 1882 (senere i forskjellige Udgaver, en større 1888
og en mindre 1889).
Imidlertid havde Videnskabernes Selskab 1880 ønsket «en Undersøgelse
af Forholdet mellem det aprioriske i vor Tænkning og det
i Erfaringen givne, særlig med Hensyn til de om Materiebegrebet i
den nyere Tid indførte Hypotheser» som Besvarelse af dets
filosofiske Prisopgave, og denne Opgave, der laa saa fortræffelig for
K.s Interesse og Evne, førte til det Værk, i hvilket K. har ydet
sit betydelige Bidrag til den danske Filosofis Udvikling: «Vor
Naturerkjendelse, Bidrag til Mathematikkens og Fysikkens Theori» (1883,
senere oversat paa Tysk). I denne Bog, i hvilken K. har givet
en paa grundig mathematisk og naturvidenskabelig Dannelse støttet
Analyse af de Begreber, der ligge til Grund for vor Naturerkjendelse,
viste han sig som en fortrinlig Analytiker og konstaterede
videre sin Evne til at give sine skarpsindige Undersøgelser i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
