- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
534

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krohn, Frederik Christopher, 1806-83, Billedhugger og Medaillør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og udført bl. a. 3 Billedstøtter til Kongens Trappe paa Christiansborg,
nogle Relieffer og for egen Regning 17 Buster i halv naturlig
Størrelse af Datidens bekjendte Mænd, først og fremmest Prins
Christian Frederik. I Bronce udførte han en lille Statue af
Frederik VI til Hest til et Ur, en anden af samme Konge til Fods og
et Par Buster, men de bleve ikke godt ciselerede i Paris. Tillige
fik han Sysselsættelse som Medaillør, saa at han først 1835 kunde
fremlægge sit Konkursarbejde, som enstemmig tilkjendtes den store
Guldmedaille. Varmt anbefalet af Akademiet fik K. derpaa kongl.
Rejseunderstøttelse som Medaillør for 2 1/2 Aar og i 1838 et Aars
Tillæg af Akademiet. Kort før Afrejsen i Maj 1835 ægtede han
Sophie Susanne Dorothea Købke (f. 3. Maj 1807), en Søster til Maleren
C. S. K., og rejste saa til Berlin for at studere Møntningsteknikken,
som han grundig satte sig ind i, der fra til München, hvor hans
Hustru mødte ham, og saa til Rom. Han levede et frisk og
fornøjeligt Kunstnerliv i Italien, tilfreds i Følelsen af den voxende
Indsigt, han vandt i sit særlige Fags Udøvelse, og hædret med en
smigrende Opgave, Udførelsen af en Reformationsmedaille, som han
trods enkelte Uheld fik færdig i rette Tid (Okt. 1836).

1839 kom K. tilbage til Kjøbenhavn og fik fra 1. Jan. 1841
kongl. Udnævnelse til Medaillør ved Mønterne i Kjøbenhavn og
Altona, og i denne Stilling forblev han for Kjøbenhavns
Vedkommende til 1. Maj 1873, da han tog sin Afsked, medens P. Petersen
1852-63 havde Ansættelse ved Mønten i Altona. Sin Hustru
mistede K. 15. Juli 1853, men 2 Aar efter ægtede han en Kusine
til hende, Emilie Købke (f. 1812 d. 1880), Datter af Kancelliraad
Caspar Behrend K. og Juliane Cæcilie f. Ratz.

Af K.s Arbejder ved Mønten kunne nævnes de under Kongerne
Christian VIII og Frederik VII indførte nye Sølvmønter, medens
han havde det Uheld, at hans vigtigste Medaillearbejder ikke bleve
prægede, saaledes en Medaille i Anledning af den oldenborgske
Stammes 400 Aars Jubilæum og Dødsmedaillen over Christian VIII,
hvilke begge standsedes paa Grund af den kort efter Kongens Død
udbrudte Krig. Hans øvrige Medailler hævede sig, ved Siden af
ubestridelige Fortrin i det tekniske, ikke i kunstnerisk Henseende
til noget særdeles betydeligt. K. var en ivrig Samler, som navnlig
interesserede sig for Kobberstik og Raderinger. Hans Studier over
Kunstnerne i dette Fag ere udgivne af Sønnen P. K. K. under Titel:
«Samlinger til en beskrivende Fortegnelse over danske Kobberstik,
Raderinger m. m.» I (1889). K., der med en høj Grad af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free