- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
511

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Krogh, Carl Christian, f. 1832, Forfatter - v. Krogh, Caspar Herman, 1725-1802, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Krogh, Carl Christian, f. 1832, Forfatter.
K. er født i Svendborg 17. April 1832 og Søn af
Kammerherre, Major Gregers Christian Frederik
v. K. (f. 17. April 1791 d. 29. Maj 1851) og
Isidore Severine Maria Magdalene f. v. Heinen
(f. 15. Sept. 1798 d. 10. Nov. 1848). 1846
blev han Landkadet, 1851 Sekondlieutenant ved
1. Jægerkorps, 1853 forsat til Livgarden til
Hest og 1863 Premierlieutenant. Efter Hestgardens
Opløsning overgik han i 1866 til Husarregimentet
og i 1867 fra dette til 4. Dragonregiment. I 1871
blev han Ritmester ved 5. Dragonregiment. I 1876
traadte han ud af Militæretaten og har siden den
Tid levet som Privatmand. 1889 blev han udnævnt
til Kammerherre. – K. har beskæftiget sig en
Del med historiske Undersøgelser og udgav i 1886
«Meddelelser om den kongl. Livgarde til Hest». End
videre har han i en Række af Aar foretaget talrige
Rejser i og uden for Evropa og har skildret en af
disse i «Et Ophold i Orienten i Vinteren 1887-88»
(1889). I 1895 er nan bleven Formand i Dansk
Turistforening. – Gift 6. Okt. 1877 med Susan Curtois
Howard (f. 8. Febr. 1846), Datter af Adderley H. Esq.

A. Leigh-Smith.


v. Krogh, Caspar Herman, 1725-1802, Officer,
ældste Søn af nedennævnte Generallieutenant Georg Frederik
v. K. (d. 1768), er født 1. Dec. 1725 og indtraadte
1743 som Fændrik i 1. akershusiske nationale
Infanteriregiment. K. var lille og uanselig af
Væxt, men han havde god Forstand, var flittig og
paapasselig i Tjenesten, og dette i Forbindelse
med Forældrenes Stilling og Familieforbindelser
sikrede ham hurtigt Avancement. 1747 blev han
Premierlieutenant, 1750 Kapitajn i 1. søndenfjældske Dragonregiment,
1756 Generaladjudant hos Frederik V. I Sommeren
1758 gjorde han et Felttog med som Volontær i
den franske Hær. Efter Hjemkomsten giftede K. sig
26. Maj 1759 med Christiane Ulrikka Lerche, Dame
af Ordenen l’union parfaite (f. i. Nov. 1730 d.
21. Avg. 1803), en Datter af Kontreadmiral og Overlods
Christian L. (f. 1712 d. 1793) og Hilleborg Levine
f. Komtesse Holck. Nogle Dage i Forvejen havde han
faaet Kammerherrenøglen. 1766 blev han udnævnt til
Oberst og Chef for nordenfjældske Dragonregiment,
1769 til hvid Ridder, 1774 til Generalmajor, 1785
til Chef for akershusiske Dragonregiment, 1787 til
Generallieutenant af Kavalleriet. Han udtraadte 1794
af Tjenesten med Ventepenge og døde 10. Marts 1802
paa sin Gaard Mørk i Ejdsvold Præstegjæld.

Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 239.

S. A. Sørensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free