Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kratzenstein, Christian Gottlieb, 1723-95, Naturforsker og Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buchwalds Død, egentlig ingen Forpligtelse havde dertil. Men lige over
for den Ladhed og Forsømmelse af Undervisningen, som begge
Ordinarii, Buchwald og Friis, gjorde sig skyldige i, kunde den
samvittighedsfulde og utrættelige K. ikke andet end tage Affærer, og
Prokansleren Pontoppidan siger i en af sine Indberetninger: «De
tvende Medici hindres gemenligen ved praxin medicam og slet
Helbred, hvorimod Professor K. som Extraordinarius forretter det meste».
I sin mangeaarige Stilling som Consistorialis anvendte han,
som det noksom fremgaar af Konsistoriums Arkiv, sin uudtømmelige
Energi til at fægte for Videnskabens Ret og bekæmpe al Slendrian
og smaalig Egoisme fra sine Kollegers Side. Trods al Modstand
satte han ved sin Ubøjelighed, der i øvrigt let kunde udarte til
doktrinær Halsstarrighed, efterhaanden adskilligt igjennem, om end
hans vigtigste Bestræbelser til Naturvidenskabernes Fremme, saaledes
navnlig under Forhandlingerne forud for Fundatsen af 1788, væsentlig
strandede. Indførelsen af en reguleret offentlig medicinsk Examen
i 1769 skyldtes ham. I den stadige Kamp mellem det medicinske
Fakultet og det anatomisk-kirurgiske Theater, senere det kirurgiske
Akademi, støttede han trofast sit Fakultet.
I sin hele Aandsdisposition var K. hovedsagelig Theoretikeren,
og de fleste af hans talrige Afhandlinger beskæftige sig fornemmelig
med Videnskabens theoretiske Side. Han er i sine Skrifter ikke
sparsom med Theorier og Hypotheser, ofte noget løst udkastede,
men ogsaa af og til genialt antydende og foregribende Videnskabens
senere Udvikling. Imidlertid var han tillige i høj Grad gjennemtrængt
af sin Tids Iver for Naturvidenskabernes frugtbringende
Anvendelse i det praktiske Liv og viser sig stadig at være optagen
af saadanne Bestræbelser. Havde han i St. Petersborg været
optagen af Navigationen i de store Have, saa var senere i Kjøbenhavn
Luftsejladsen et af de Problemer, hvis frugtbringende Løsning
han stadig kredsede om. Sine astronomiske og meteorologiske
Forskninger, hvilke i øvrigt en Tid lang særlig samlede sig om
Maanens Indflydelse paa Atmosfæren, søgte han ufortrødent at
gjøre nyttige i Vejrforudsigelser, om han end ikke gjorde sig
skyldig i saadanne dristige Spaadomme som den, Baggesen spøgende
har refereret om en Orkan med Jordskjælv, der en vis Dag skulde
ødelægge Kjøbenhavn – Rygtet herom blev udspredt i Hovedstaden,
som det synes ved en Misforstaaelse af K.s Udtalelser paa
en Forelæsning. Sine kemiske Indsigter var han ivrig for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
