Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden med den betydelige Sum af 2500 Mark og fik Pant herfor
i Helsingborg; men han, den fejrede Kriger fra tidligere Tid, blev
ikke Togets Anfører, derimod den da helt ukjendte Otte Krumpen,
og 11. Nov. s. A. fratog Kongen derpaa pludselig, til Trods for
Pantesum og alt, T. K. Helsingborg og gav det til Otte Krumpen.
Den stolte Mand følte dybt de Krænkelser, der vare tilføjede
ham og samtidig saa mange andre af Stormændene, og den
Uvirksomhed, hvortil han selv var henvist. Han synes nu at have
opholdt sig paa Bustrup og virkede i Smug. Pludselig rejste i Dec.
1522 en Del jyske Raader Oprørsfanen mod Christian II. T. K.
ansaas af Kongen selv og dennes Venner som Hovedmanden;
sikkert er det, at han var den eneste virkelig betydelige
Personlighed blandt dem. Han kom herved i Modsætning til Mogens
Gjøe, Ove Bille, sine egne Svogre Erik Banner og Oluf Nielsen
Rosenkrantz, der alle saa længe som muligt søgte at mægle og at
undgaa et fuldstændigt Brud. Men med Selvraadighedens Kraft
gjennemførtes Kongens Forjagelse, og T. K. viste stor Virksomhed
under Ledelsen af Opstanden; ogsaa paa den skaanske Adel søgte
han at virke til Fordel for den nye Herre, «der har undt alt
Ridderskabet Hals og Haand over deres Bønder». Man vilde ikke
finde sig i en Konge, der traadte Adelens personlige Selvstændighedsfølelse
for nær. Betegnende nok maatte Hertug Frederik
strax, da man tilbød ham Kronen (30. Jan. 1523), love at «kassere,
døde og tilintetgjøre de Breve, Erik af Pommern og Dronning
Margrethe havde aftvunget nogle af Adelen», og en
lignende Bestemmelse optoges senere i Kongens Haandfæstning. Fiskbækgodset
blev ogsaa kort efter tilbagegivet T. K., der strax ved Kongens
Hylding i Viborg 26. Marts var ble ven Rigsmarsk og kort efter fik
Helsingborg tilbage. Ogsaa adskillige andre Begunstigelser sikrede han sig.
I Frederik I’s Tid var T. K. uafbrudt paa Færde, snart i
Marken som Rigsmarsk, snart i Fredens Raadslagninger; han
støttede saaledes stærkt sin højtbegavede Fætter Vincents Lunge i
dennes selvraadige Politik i Norge; ogsaa med Kong Gustav i
Sverige stod han i en fortrolig Brevvexling, dels om Rigernes
politiske Stilling, dels om mange andre Forhold. Han blev ubestridelig
det konservative, katholsksindede Rigsraads Hovedfører. Han saa
ligesom Poul Helgesen, til hvem han stod i et fortroligere Forhold,
i de nyere Tiders religiøse Bevægelser en Fare for den bestaaende
Statsordning og tillige for Aristokratiets egen Magtstilling. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
