Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Iver, -1561, Rigsraad - Krabbe, Jørgen Baron, 1633-78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkningen klagede over ham som over hans Forgænger, men vigtigere
var det dog, at han havde mægtige Modstandere i Kjøbenhavn;
selv udpeger han Generalfiskalen Søren Kornerup som sin Fjende,
og med Gabel antoges han ogsaa for at være Uvenner. I
Sommeren 1663 ventedes allerede hans Afskedigelse; han holdt sig dog
i sin Stilling til Jan. 1664, da han afløstes af Ulrik Frederik Gyldenløve.
Imidlertid havde han forøget sine Besiddelser i Sjælland,
hvor han fra 1649 ejede Gunderslevholm, ved 1662 at arve
Halvdelen af Vemmetofte og 1663 at tilkjøbe sig Resten. 30. Okt. 1666
døde han; hans Enke døde 16. Sept. 1680.
Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 177 ff.
Cronholm, Skånes polit. hist. II, 34 t.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 285 ff.
J. A. Fridericia.
Krabbe, Jørgen Baron, 1633-78, Søn af den ovfr. nævnte
Iver (Tagesen) K. Han foretog den sædvanlige Udenlandsrejse og
blev derefter under Kong Frederik III Sekretær i danske Kancelli.
Men efter Roskildefreden afbrød han sit Forhold til Danmark,
bortskiftede sine Besiddelser vest for Sundet, aflagde Ed til Carl
Gustav og fornyede den i Jan. 1661 til Carl XI. S. A ægtede
han i Malmø Jytte Thott, Datter af den 1656 afdøde danske Rigsraad
Otte T. til Næs. 1664 introduceredes han paa det svenske
Ridderhus og fik 1676 Titel af Baron. Imidlertid kom den skaanske
Krigs Begivenheder til at gribe afgjørende ind i hans Liv. Hans
danske Sympathier vaagnede til nyt Liv, men da Fremtiden dog
laa usikker, blev hans Holdning vaklende og tvetydig. Uvist om
af fri Vilje eller tvungen af Omstændighederne indfandt han sig
flere Gange i Christian V’s Lejr; mest opholdt han sig dog paa
sin Gaard Krogholm, omkring hvilken de dansksindede Snaphaner
sværmede, fortrædigende Svenskerne. Da traf Carl XI i Sept. 1677
i sin Mistillid til K. og hans Standsfæller Forholdsregler til at lade
dem føre til Skaanes Grænse. For at undgaa dette søgte han til
Kongen i Malmø og forsikrede ham om sin Troskab; men nogle
svenske Officerer, som netop nu vare løsladte af dansk Fangenskab,
hvori de vare bragte af Snaphanerne, anklagede ham for at have
begunstiget disses Angreb. K. blev fængslet og dømt til at miste
Livet og sine Godser. Det tør vistnok siges, at trods hans
tvetydige Adfærd var Dommen ikke begrundet ved virkelige Beviser,
men desuagtet stadfæstede Carl XI Dødsdommen, der udførtes
16. Jan. 1678 i Malmø. Han led Døden, vidnende om sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
