- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
388

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Frederik Michael, 1725-96, Søofficer - Krabbe, Gregers, 1594-1655, til Torstedlund, Statholder i Norge - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K. var 3 Gange gift: 1. (1759) med Cæcilie Andrea f. Bille
(f. 1742 f 1764), Datter af Kontreadmiral D. E. B. (II, 223); 2. (1766)
med Christiane Charlotte f. Charisius (f. 1738 d. 1771), Datter af
Konferensraad C. A. C. til Constantinsborg); 3. (1772) med Edel
Margrethe f. Sehested (f. 1749 d.f 1827), Datter af Oberstlieutenant
A. S. til Broholm.

K.s Levnets-Beskriv. (1793).
Hist. Tidsskr. 4. R. II, 829 ff.

C. With.


Krabbe, Gregers, 1594-1655, til Torstedlund, Statholder i Norge,
Søn af Niels K. og Vibeke Ulfstand, blev født 12. Jan.
1594 paa Vesløsgaard. 14 Aar gammel sendtes han til Udlandet,
studerede i Leipzig, Strasburg og Padua og blev borte i 9 Aar.
Ved sin Hjemkomst 1617 blev han Sekretær i Kancelliet, forlenedes
1623 med Pandumgaard (til 1640) og fungerede som øverste Sekretær
fra 1623-25. I Efteraaret 1625 blev han sendt til Bremen, fulgte
det følgende Aar Kongen i Krigen i Tyskland og ledsagede 1628
Hertug Frederik i Begyndelsen af hans Udenlandsrejse. Imidlertid
havde han 1627 faaet Hindsgavl Len, som han 1639 ombyttede med
Riberhus. Fra Sept. 1638 til Febr. 1639 og atter fra Dec. s. A.
var han Krigskommissær ved de til Hertugdømmerne sendte
saakaldte Unionstropper. I Maj 1640 optoges han i Rigsraadet; som
Medlem af dette hørte han til det Parti, som var stemt for en
forsonlig Politik over for Generalstaterne og Hamborg, hvilken
Anskuelse han særlig lagde for Dagen i et Indlæg fra Dec. 1641.
Kongen havde oprindelig i Sommeren 1640 tænkt paa at stille ham
i Spidsen for et Gesandtskab til England, men han maatte finde
sig i kun at følge med som andet Medlem af dette, medens
Corfits Ulfeldt blev Leder af Ambassaden, der varede fra Avg. til Dec.
1641-42 var han med Valdemar Christian paa hans første Rejse
til Rusland og forhandlede i Juli 1643 med gottorpske deputerede
i Kolding om Forlængelse af Unionen. I Avg. blev han sendt
med Just Høg som Gesandt til Fredskongressen i Osnabrück, en
Sendelse, der dog afbrødes ved Sveriges Fredsbrud, saaledes at
han allerede vendte hjem i Jan. 1644; i Avg. s. A. forhandlede
han med de nederlandske Gesandter i Kjøbenhavn, og i Sept. blev
han udnævnt til Landkommissær i Jylland. Ved Frederik III’s
Kroning 1648 blev han Ridder, men den største Embedsstilling
opnaaede han i Juli 1651, da han blev Hannibal Sehesteds Efterfølger
som Statholder i Norge og i denne Egenskab fik Akershus Len i
Steden for Riberhus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free