Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kornerup, Søren Hansen, 1624-74, Generalfiskal - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kornerup, Søren Hansen, 1624-74, Generalfiskal,
blev født Kornerup og var vist en Søn af Præsten der Hans Nielsen
Roskilde. Fra Roskilde Skole blev han dimitteret 1648 og blev kort
efter Hører ved samme Skole og 1654 Konrektor. I Mellemtiden
studerede han tillige Retsvidenskab og foretog en Udenlandsrejse,
under hvilken han 1654 blev indskrevet ved Universitetet i Leiden.
Magistergraden tog han dog næste Aar i Kjøbenhavn. Hans
juridiske Studier havde henledet Opmærksomheden paa ham, muligvis
ogsaa nogle Forslag til Reformer i forskjellig Retning, der findes i
Udkast blandt hans efterladte Papirer, og da man efter Enevoldsmagtens
Indførelse vilde ansætte en Generalfiskal, fik K. 1661
Embedet. I denne Stilling udmærkede han sig som en saa hensynsløs
Forfægter af Kongens Interesser, at denne maatte lade ham falde
efter faa Aars Forløb. Han kom strax til at føre Processer for
Kongen over hele Riget, og han lønnedes med Procenter af disses
Udbytte. Den mest bekjendte af disse er Sagen mod Cai Lykke,
hvis Udfald sikkert ikke mindst skyldes den Energi, hvormed K.
gjennemførte Anklagen. Da Cai Lykkes Bo, som tildømtes Kongen,
skulde opgjøres, fik K. Befaling til at gaa Likvidationskommissionen
til Haande, undersøge C. Lykkes Tjeneres Forhold og straffe ethvert
Underslæb. Dette førte til, at han med Assistance af Peder Børting
(III, 330) rejste Sag for Tyveri mod en tidligere Foged paa Rantzausholm,
Hans Lauridsen, truede Meddomsmændene til at medforsegle
en af Birkefogeden formuleret Dødsdom, hvis Indhold de næppe
kjendte, og lod tiltalte hænge Morgenen efter uden Hensyn til hans
Erklæring om at ville appellere. I et Par Aar forhindrede K. ved
alle Haande Kneb Hans Lauridsens Eftermaalsmand i at forfølge
Sagen, men til sidst maatte Kongen dog tage sig af den: S. K.
arresteredes og førtes siden til Nyborg, hvor Sagen 1663 paadømtes
af en Kommission, som kasserede Birketingsdommen og dømte K.
i Kongens Naade og Unaade. Kongen lod derefter Højesteretsassessorerne
undersøge Sagen, og en Mængde Vidner blev sendt
til Kjøbenhavn til nyt Forhør, men der var ikke Tale om nogen
egentlig Indstævning og derfor heller ikke om Afsigelse af Dom.
Kongen lod de enkelte Assessorer hver for sig afgive Vota i denne
tvivlsomme Sag, paa hvilken ingen gjældende Lovbestemmelse
passede. De fleste Erklæringer løde paa, at K. burde bøde Liv for
Liv og Gods for Gods, men i det hele henstillede man Sagen til
Kongen, som formodentlig har taget Hensyn til det nyoprettede
Generalfiskalembedes Vanskelighed (1661 søgte K. og fik Konvoi af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
