- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
353

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolderup-Rosenvinge, Janus Lauritz Andreas, 1792-1850, Retslærd - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vanskeligste Ord. I Følge Planen skulde 1. Bind bestaa af Knud
den stores engelske Love, hvilke K.-R. imidlertid udgav særskilt i
Universitetsprogram 1826, Anders Sunesens Parafras, der udgaves
som en særskilt Afdeling 1846, og Skaanske Lov, der ikke udkom;
2. Bind af den alt udgivne Eriks sjællandske Lov, 3. Bind af
Valdemars sjællandske Lov, Valdemars jyske Lov og Thords
Artikler, hvilke sidste 2 Bestanddele udkom som et eget Bind 1837;
4. Bind, indeholdende Recesser og Ordinanser af Kongerne af den
oldenborgske Stamme, udkom planmæssig i 1834, dog med
Udeladelse af Christian IV’s Birkeret; 5. Bind, indeholdende
Gaardsretter og Stadsretten udkom alt 1827. Det skulde ogsaa have
indeholdt forskjellige Gildeskraaer og Sølove; men Stadsretternes
paaregnede Antal er forøget saa stærkt i den endelige Udgave, at
Gildeskraaerne, hvoraf K.-R. senere udgav et Par særskilt, maatte
udelades, og ligesaa Sølovene, af hvilke han dog senere ligeledes
udgav en enkelt særskilt. 6. Bind, der skulde have indeholdt
Kirkelove og Haandfæstninger, saa vel som 7. og 8. Bind, der skulde
have indeholdt Forordninger fra Knud VI til Christian V, naaede
K.-R. ikke at faa udgivet. Udgaverne fyldestgjøre vel ikke
Nutidens Krav til virkelig kritiske Udgaver, i Særdeleshed ikke i
Henseende fil Haandskrifternes Samling, Gruppering og Benyttelse,
men adskillige af dem, navnlig Samlingen af Stadsretterne og
Recesserne, have dog ydet et betydningsfuldt Hjælpemiddel for Studiet,
og Indledningerne og Anmærkningerne have blivende Værd, selv
om de paa sine Steder trænge til at udfyldes og rettes, og skjønt
Forfatteren ogsaa her viser sig at lide af en vis Mangel paa
Fasthed, der endog har bragt ham til at frafalde Anskuelser, som
Eftertiden har godkjendt. Hvad der derhos under alle
Omstændigheder ikke maa glemmes, er, at K.-R. udførte hele det store
Arbejde uden noget som helst Vederlag, i det Tilskuddet fra Statskassen
udbetaltes Forlæggeren som Vilkaar for, at han overtog Forlaget.

Medens K.-R. indtil 1840 mest syslede med Lovene, er den
efterfølgende Tid fortrinsvis helliget Dommene. Hans Udgave af
Rigens Ret udkom 1842, hans Afhandling om Rigens Ret og Dele
1847, og i de mellemliggende Aar udgav han paa Videnskabernes
Selskabs Bekostning 4 Bind «Gamle danske Domme» med
Indledninger og Anmærkninger (1842-48). Skjønt denne Samling er
anlagt efter en noget for stor Maalestok, er den dog højst
fortjenstfuld, baade ved det skjønsomme Udvalg og ved de udførlige
Indledninger og Forklaringer, som den indeholder. Derhos har K.-R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free