- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
344

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kok (Koch), Johannes Georg Elias, 1821-87, Præst og Sprogforsker - Kok, Laurids Olufsen, f 1691, s. Kock (ovfr. S. 324) - Kolberg, Andreas Johnsen, 1817-69, Billedhugger - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pedersen T. og Bolette Helene f. Møller. Efter den
sidste Krig ændrede han sit Slægtnavn Koch til Kok.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 293.
Illustr. Tid. 1887, Nr. 18.

Fr. Nielsen.

– Som sproglig Forfatter har J. G. E. Kok skjænket
os «Det danske Folkesprog i Sønderjylland», 2 Dele
(1863-67) og som 3. Del «Danske Ordsprog og Talemaader
fra Sønderjylland» (1870). Efter en sproghistorisk
Indledning m. m. gives i 1. Del Formlæren og Ordbog
over Sprogartens væsentligste Gloseforraad. 2. Del
indeholder Fortolkninger af sønderjyske Person- og
Stednavne i alfabetisk Orden. 3. Del tæller 2000,
begrebsvis ordnede, Numre, der tillige gjøre Nytte
som Sprogprøver. – Værket er født og baaret af
den nationale Aand, der kom til fuld Bevidsthed
ved Krigen 1848-50 og næredes under de følgende
Aars mange Haande Kampe. K. vilde nemlig vise, at
Sønderjysk «er en ren og oprindelig dansk eller
rettere nordisk Sprogart». Idelige Jævnførelser
med tilsvarende Fremtrædelser paa nordisk, nærmest
dog dansk-kongerigsk, Grund gaa derfor som en rød
Traad gjennem alle 3 Dele. De ere da ogsaa kjendelig
Frugten af langvarige og omfattende Forarbejder,
ligesom de vidne om Fortrolighed rned adskillige,
nordiske og tyske, Fagskrifter. At K. i sin afsides
Præstegaard med Held drev Saadanne Studier, indgyder
Agtelse for hans Arbejds- og Viljeskraft; men ikke
mindre Paaskjønnelse fortjener det, at han efter
det skæbnesvangre 1864, støttet med Raad og Daad
af A. Regenburg, fuldendte Bearbejdelsen af sine
Samlinger. Visselig findes der svage eller urigtige
Enkeltheder, oftest i 2. Del; men dette hindrer
ikke, at K. jo vil indtage en smuk Plads i den
Række gejstlige, dér, lige fra Pontoppidan (1745)
til Feilberg, har ydet Bidrag til Skildring af jyske
Sprogarter. – K.s Navn som Sprogmand bevirkede,
at han 1869 valgtes til Deltager i det stockholmske
Retskrivningsmøde; næste Aar medunderskrev han de 8
foreløbige Punkter, hvorover S. Grundtvigs Ordbog er
bygget. – I mange Aar gjorde K. udmærket Fyldest som
Censor i Modersmaalet ved Officersskolens Examiner.

F. Dyrlund.


Kok, Laurids Olufsen, d. 1691, s. Kock (ovfr. S. 324).


Kolberg, Andreas Johnsen, 1817-69, Billedhugger,
var Søn af Tegnelærer Johannes Jansen K. og Karen Johanne
f. Simonsen. Han var født i Kjøbenhavn 25. Nov. 1817
og begyndte allerede i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free