Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knuth, Frederik Marcus Greve, 1813-56, Minister - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Hjemkomsten var han i stor Tvivl, om han turde overtage sit
Grevskab, thi i hans lange Umyndighedstid var det under Onkelens
Bestyrelse saa langt fra gaaet frem, at der nu paahvilede det en
ret betydelig Gjæld. Da han efter Venners Raad havde besluttet
sig dertil, fik han 1836 Myndighedsbevilling og tiltraadte 1837 Lenet,
som snart under hans dygtige, fremsynede og liberale Ledelse blev
særdeles indbringende. Driften paa de mange Hovedgaarde og
Behandlingen af Skovene bleve grundig forbedrede. Han var den
første, som fik Bevilling (1845) til at bortarvefæste (fra 1849 tillige
til at sælge) Bøndergods fra Len, og han benyttede denne Ret i
vid Udstrækning paa særdeles billige Vilkaar; nogle Aar senere
(1851) var han ogsaa Medindbyder til en Kreditkasse til Fremme af
Selvejendom. Ved Bandholm, der da kun var et Udskibningssted
med slette Vilkaar for Skibsfarten, anlagde han en god Havn (1841-43).
Hans Fortjenester af Landbruget anerkjendtes ved hans Valg
til Præsident for Landmandsforsamlingerne i Randers og Odense 1846,
og i s. A. blev han Medlem af det kongl. Landhusholdningsselskabs
vigtigste Kommission, ligesom han 1849 fik Sæde i den store, af
P. G. Bang nedsatte Landbokommission.
Som det var at vente efter den Omgangskreds, han havde
valgt i sin Ungdom, sluttede han sig fuldt og varmt til de liberale
og nationale Bevægelser, der betegne Tiden efter Frederik VI’s Død.
Han underskrev den store Skattebevillingspetition i 1840 og blev
herfor irettesat af Christian VIII, som forlangte særlig Lydighed og
Underkastelse af Lensbesiddere. I Roskilde Stænder, hvor han
mødte 1844 og 1846, først om Suppleant og derpaa som Deputeret
for de laaland-falsterske Sædegaardsejere, sluttede han sig ogsaa til
det frisindede Parti, uden dog at tage nogen fremtrædende Del i
Debatten. Kongens Følelser lige over for ham havde undergaaet
en stor Forandring siden 1840; han saa nu i K., hvis ualmindelige
Evner, retskafne Karakter og frie Blik han havde lært at paaskjønne,
en Fremtidsmulighed, som han ønskede at knytte til Statstjenesten,
og i Maj 1847 udnævnte han ham til Amtmand i Sorø, hvortil
endnu i s. A. knyttedes Posterne som Overdirektør for Sorø
Akademi og Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde
Skoler. Det var Kongens Hensigt, at K. skulde gjennemføre den
Plan til en folkelig Højskole i Sorø, hvortil Grundtvig havde
undfanget og fremsat Tanken, og som Kongen ønskede realiseret i en
nær Fremtid. Men Christian VIII’s Død standsede dette Foretagende,
og K. kaldtes kort efter til en større Virksomhed, i det han efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
