Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud den store, o. 995-1035, Konge af England, Danmark og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Delen af den danske Flaade hjemsendtes, og de nordiske
Høvdinger, som han i de første Aar havde maattet give høje Stillinger,
fjærnedes efterhaanden fra disse, eller de forvistes, medens
Angelsaxere indtoge deres Pladser. K. erklærede, at den bestaaende
Lovgivning, «Kong . Edgars Love», skulde opretholdes, og sluttede
sig nøje til Kirke og Gejstlighed. Hans Kongedømme skulde helt
hvile paa national Grund.
Men K. havde efter sin Broder Haralds Død (1018) ogsaa
vundet Danmark, og ved nye Erhvervelser voxede hans Vælde snart
til et Omfang saa stort som et Kejserrige. Paa et Togt 1023
hævdede K. saaledes sin Magt over store Dele af Østersøens Syd- og
Østkyst; ikke blot var Jomsborg ham underlagt, han betvang
flere slaviske Folk i Samland ved Weichselmundingen. Da Norges
Konge Olaf den digre og Svenskekongen Anund Jacob forbandt
sig mod ham, drog K. mod dem og kæmpede en haard Kamp i
Helgeaa i Skaane (1026), hvilken dog ikke bragte K. Sejer. Dette
Uheld maatte hævnes, og efter at K. først ved Bestikkelser havde
vundet mange Tilhængere i Norge, drog han 1028 der hen med en
Flaade, som han havde ladet samle i Limfjorden. Uden Kampe
naaede han helt op til Nidaros, hvor han blev hyldet som Konge,
medens Olaf maatte flygte ud af Riget. Hakon, K.s Søstersøn,
gjordes til Landestyrer, men uagtet Bønderne ved Stiklestad (1030)
tilintetgjorde Olafs Forsøg paa at gjenvinde Landet, stod dog K.s
Magt her paa svage Fødder. K. satte sin Søn Svend til
Landestyrer eller Konge i Norge; med ham fulgte hans Moder Ælfgifu,
Ealdormanden Ælfhelms Datter, til hvem K. som ung var traadt
i Forhold. Nordmændene fandt dog dette Fremmedherredømme
utaaleligt; den dræbte Olafs Søn Magnus blev kaldt tilbage, og
Svend og Ælfgifu maatte drage bort. – Ogsaa i England bestod
K. mange Kampe med Grænsefolkene i Wales, Cumberland og
Skotland, som oftest med Held.
Men K. har vundet sit store Navn i endnu højere Grad ved
sin Styrelse i Freden end ved Krige og Erobringer. Fra første
Færd af viste han mærkelige Evner til at finde Veje for sine Planer
og Venner til at sætte dem i Værk. Betydningsfuld havde saaledes
hans nøje Tilslutning til Kirken været. I hans Love og offentlige
Budskaber til Folket knytter han stadig Kjærlighed til Gud og til
Kongen, religiøs Tro og sædelig Vandel, Overholdelsen af Kirkens
Bud og af de verdslige Loves Befaling nøje til hinanden, med
myndig Haand opretholder han i lige Grad Statens og Kirkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
