- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
250

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knip (ell. Knipe), Antonius, -1650-, Generaltoldforvalter i Norge - Kniphof, Claus, o. 1500-1525, Kaperhøvding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

infam», var anbragt i et saadant Embede, hvorfra han kunde
rømme til Skotland med Pengene. Hans Besøg i Bergen fra Dec.
1649 til ind i Aaret 1650, væsentlig i Anledning af en ny Toldbodbygning,
bragte ham i et fjendtligt Forhold til Lensherren Ove
Bielke og Byens Borgere. Under Besøget i Danmark i 1650 klarede
han sig dog fra Beskyldningerne, vistnok især fordi han medbragte
mange Penge af Tolden og gjorde store Løfter for Fremtiden.
Han antoges imidlertid allerede da ikke at kunne holde sig længe
paa sin Post, i Maj 1652 fik han atter Befaling at begive sig til
Danmark, og da hans Erklæringer paa de mod ham gjorte
Beskyldninger fandtes ufyldestgjørende, suspenderedes han i Juni 1654
fra sin Bestilling, hvortil han ikke mere vendte tilbage. I Nov.
s. A. lader Kongen anstille Undersøgelse om et af ham efterladt
uægte Barn i Agdesidens Len, og 1657 synes han endnu at leve,
men derpaa forsvinder han lige saa sporløst, som han uventet dukker op.

Becker, Saml. t. Fred. III’s Hist. I.
Norske Mag. II og III.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Kniphof, Claus, o.1500-1525, Kaperhøvding,
var Søn af en anset Borger i Kjøbenhavn, Walter K.; Moderen, den rige Sidse
Cortsdatter, ægtede efter Walter K.s Død den bekjendte Jørgen
Kock, Borgmester i Malmø. C. K. var allerede 1521 i Christian II’s
Tjeneste og synes 1523 at have fulgt den landflygtige Konge til
Nederlandene, rimeligvis som Fører paa et af Flaadens Skibe. I
Foraaret 1525 stak han i Søen som Fører for et i Christian II’s
Navn udrustet Skib, i Begyndelsen i Følge med Lambert Andersen (
I, 249). De angrebe i Forening Bergen, fangede endogsaa Biskoppen
og flere gejstlige, opbragte Hansestædernes Skibe og havde paa
denne Tid deres Tilhold i Skotland, hvorfra C. K. søgte at faa
udrustet Hjælp til Søren Norby, som da (havde rejst Bønderne
i Skaane, hvilket dog ikke lykkedes, inden Søren Norby havde
maattet slutte Forlig med Frederik I. Af Handelshensyn havde
den nederlandske Regering erklæret C. K. for en Sørøver; han
fortsatte imidlertid sine Kaperier mod Hansestæderne og laa om
Efteraaret ved Greetziel ved Øster-Ems’ Munding med en Styrke paa
4-5 store Skibe for efter at have taget Landsknægte om
Bord at gjøre et Tog til Norge med vidtstrakt Fuldmagt fra
Christian II som dennes Høvedsmand. 7. Okt. blev han imidlertid
overrasket af en overlegen hamborgsk Skibsstyrke og efter en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free