- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
244

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klubien, Anton Hjeronymus Fritzsche, 1834-93, Højesteretsadvokat - Klyne, Anders Sørensen, o. 1551 -1598, Raadmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anbefaling, der stillede i sikker Udsigt, at K. vilde blive en
Prydelse for Skranken, bevægede Højesteret til at udtale sig for, at
Lejligheden ikke burde lades unyttet til at erhverve en virkelig
Kraft for Advokaturen. Forudsigelserne sloge til. K. blev en af
de ypperste Advokater, der have plæderet for Højesterets Skranke.
Med juridisk Skarpsindighed og alsidig Dannelse forenede han en
Veltalenhed af et eget vederhæftigt og mandigt Præg. Der fandtes
i denne baade en behersket Varme, som forplantede sig til
Tilhørerne, et sarkastisk Lune, hvis Udfoldelse ikke altid var en
ublandet Behagelighed for Modparten, og en netop over for et
Avditorium som Højesteret særlig betydningsfuld Evne til ved enhver
Sags Behandling at skjelne mellem det store og det smaa. Sit
Navn i det store Publikum vandt han først ved Rigsretssagen af
1877, hvor Plæduren mellem ham og hans talentfulde Modpart
Hørup paa en værdig Maade fortsatte de Brock-Liebeske
Traditioner fra Rigsretssagen af 1856, og først fra dette Tidspunkt skrev
det store Opsving i hans Forretning sig. Af andre betydelige Sager,
der bragte K.s Navn ud over Landet, erindres Sagen mod C. Berg
m. fl. i Vinteren 1885-86 (den saakaldte «Holstebrosag»), Sagen
om foreløbige Loves Gyldighed og Ophørsmaade, der afsluttedes
med den i Grundlovskampen væsentlig indgribende Højesteretsdom
af 15. Okt. 1886, Sagen om Mordet i Louisegade, hvor han som
Defensor for den sigtede fuldstændig knuste det opstillede
Bevismateriale, og flere store Lenssager. – K. havde vigtig Del i det
skandinaviske Samarbejde paa Lovgivningsomraadet; han var
Medlem af Kommissionen angaaende Vexelloven (1877), Varemærke- og
Firmaloven (1881) og Søloven (1883), i hvilken sidste Lov (1. April
1892) Afsnittet om Groshavari med Motiver skriver sig fra hans
Pen. Siden 1887 var han Medlem af de nordiske Juristmøders
Bestyrelse. I den sidste halve Snes Aar af sit Liv var han
Formand for Landmandsbankens Bankraad og fra 1892 Direktør for
den kgl. Maleri- og Skulptursamling og Kobberstiksamlingen. K.,
der 1872 havde ægtet Illa Marie Suenson (f. 2. Juni 1848), Datter
af Etatsraad Jean Nicolas S. og Henriette Jensine f. Lund, ramtes
5. Dec. 1893, medens han stod for Højesterets Skranke, af et
Slagtilfælde og døde umiddelbart derefter.

M. P. Friis.


Klyne, Anders Sørensen, o.1551-1598, Raadmand,
Søn af Borgmester Søren Jacobsen Stage i Ribe og Anne Sørensdatter
Klyne; af hans Søstre vare 2 gifte med Historiografen Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free