Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klopstock, Friedrich Gottlieb, 1724-1803, tysk Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommeren, saaledes at han først i Okt. kunde vende
tilbage til Kjøbenhavn. Her tilbragte han nu nogle
lykkelige Aar i sit Hjem og i sin Vennekreds,
beskæftiget med sin ideale Livsopgave. I 1755 blev
den første Halvdel af Messiaden trykt i Kjøbenhavn
paa Kongens Bekostning; i 1756 skrev K. sit første
religiøse Drama, «Abels Tod», og i disse Aar fremkom
ogsaa nogle gudelige Oder og aandelige Sange, som
vistnok vare bestemte til Kirkebrug, men de vare for
højt anlagte for Menigmand og næppe heller rigtig
sangbare. I Nov. 1758 mistede K. sin elskede Hustru
Meta, som han har foreviget i flere Oder og især i
Messiaden som «Cidli»; hun døde i Barselseng paa et
Besøg hos sin Slægt i Hamborg, og K., som selv var
syg, blev ved daarligt Vejr forhindret fra at være
tilstede ved hendes Dødsleje. I 1759 og Begyndelsen
af 1760 var K. igjen i Tyskland; i 1762 se vi ham
atter i hans Fødeland, og denne Gang for længere Tid;
han opholdt sig mest i Blankenburg, Quedlinburg og
i Halberstadt hos sin Ven Gleim, hvor han skrev 2
nye religiøse Dramer, «Salomo» og «David», lige saa
tarvelige som det første. I 1764 kom K. tilbage til
Kjøbenhavn og levede i sin sædvanlige Kreds, som dog
forøgedes med A. P. Bernstorffs Svigerfader, Overhofmester,
Grev Stolberg, der ved sin Død 1765 betroede sine
Sønners Opdragelse til K. og Cramer, samt med
Gerstenberg (VI, 4). I 1767 skrev K. sine første
tysk-patriotiske Dramer («Bardiete»): «Hermanns
Schlacht» og «Hermann u. die Fürsten». I dette Aar
falder hans ejendommelige anonyme Brevvexling med
Anna Cäcilie Ambrosius (senere Fabricius, s. V, 14)
i Flensborg, en Veninde af hans afdøde Meta.
I Jan. 1766 døde Frederik V, og det varede ikke længe,
inden Bernstorffs Stilling blev prekær, og da hans
Stjærne blegnede for den opgaaende Sol Struensee,
forlod K. Danmark med sin Velynder. I 1771 blev
K.s Stilling i Danmark ogsaa truet; paa en Rejse
i Sydtyskland fik han en Skrivelse fra Danmark med
Forespørgsel om, paa Grund af hvilke Fortjenester
han nød Understøttelse af den danske Konge; K. havde
først ikke ringe Lyst til at frasige sig Pensionen,
men han betænkte sig dog, og der blev heller ikke
fra dansk Side gjort Skridt til at unddrage ham
den. Efter Bernstorffs Død 1772 blev K. efter
Enkegrevindens Ønske i Nærheden af Hamborg, hvor
han desuden følte sig fængslet ved Erindringen om
sin Meta, som laa begravet i Ottensen. I Sept. 1772
stiftedes i Gøttingen den saakaldte «Hainbund» under
stærk Forgudelse af K. og blev samme Efteraar ved de
unge Grever Stolberg bragt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
