Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klevenfeldt, Terkel, 1710-77, Genealog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i de senere Aar synes desuden K.s Sportelindtægter at være tagne
kjendelig af. For at forbedre sin Status paatog han sig mod
Betaling at besørge Kommissioner i Regeringskollegierne for fraværende,
og han vilde gjærne have unge Mennesker i Huset. Alt var
forgjæves. Hans Gjæld voxede, og hans private Kreditorer trængte
ind paa ham for at faa deres Tilgodehavende. – Som en stakkels
svagelig, forgjældet Pebersvend sad K. med sine døde Skatte og
bitre Tanker.
Aaret 1771 blev et Ulykkesaar i K.s Liv. Under Struensees
Styrelse, der rørte op i saa meget, blev det uventet paalagt K. at
tilbagebetale de 4000 Rdl., og denne Fordring fastholdtes trods hans
ynkelige Klager. Samtidig toges fat paa en Reform af Højesteret.
Den nedsatte Kommission foreslog Afskedigelsen af et Par
Assessorer, deriblandt K. paa Grund af hans tiltagende Alder og
Skrøbelighed, hvilken sidste man satte i Forbindelse med hans «hel
beknyttede Omstændigheder», og den indstillede ham til en god
Pension, for at han med Lyst kunde arbejde paa sit heraldiske
Værk – det klinger næsten som Spot –, og til at faa sin Gjæld
til Kongen eftergivet, da den dog vist var uerholdelig. Denne
Indstilling fulgtes, kun at Pensionen nedsattes en hel Del, og i
Dec. 1771 afskedigedes da K. fra begge sine Embeder i Retten.
Han levede endnu nogle Aar, indtil Døden 14. April 1777 gjorde
Ende paa hans lidet glædelige Liv. Et halvt Aar forinden havde
han et Sted i sine Stamtavler, dette hans «genealogiske Kaos», der
«som Flyvesandet var voxet til Banker», henvendt et Par Ord til
en fremtidig Benytter og der i betegnet sig som «en 67 Aar gammel,
skrøbelig, træskoknuset og ved Forurettelse fattiggjort Mand».
Som antydet har K. kun udgivet lidet: i sine yngre Dage
nogle Smaating, deriblandt et Par Æredigte, der vise, at han ikke
var Digter, og i Videnskabernes Selskabs Skrifter (1754) en
antikvarisk Afhandling, der er mærkelig ved sin Smagløshed. Af de
kobberstukne Afbildninger af Monumenter og Segl, som han havde
ladet udføre, men som ikke tilfredsstille Nutidens Fordringer til
Korrekthed, henlaa der ved hans Død 2 smaa Rækker, og disse
udgaves, som de forelaa, uden Text, af Skiftekommissionen i hans
Dødsbo. (Nye Aftryk af den første Række udkom 1860.) Et og
andet er senere kommet frem, bl. a. et lille Ungdomsarbejde om
Elefantordenen og adskillige Breve. Som Brevskriver indtager K.
en vis Rang; han kan udtale sig med ikke ringe Lune, ganske vist
ikke af den godmodige Art. Hans Hovedbetydning ligger imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
