Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiærskou, Hjalmar Frederik Christian, f. 1835, Botaniker - Kjærup, Jacob, f 1751, s. Kærup - Kjøge, Anders Pedersen, -1588, Professor - Kjøge, Peder Nielsen, - 1695, Salmedigter - Kjørning, s. Kyrning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1876—83) m. m. Han blev gift 3. Maj 1873 med
Margrethe Olivia Gindrup (f. 24. Juli 1853),
Datter af Kjøbmand Otto Joachim G. i Rødby og
Elise Amalie f. Pøhler. K. døde 18. Marts 1900. — Hans videnskabelige
Arbejder have været dels af systematisk
Natur (Spaniens Lythrariaceer, vestindiske og
brasilianske Myrtaceer, samt i Forbindelse med
Samsøe Lund en Monografi af Kaalens, Rybsens og
Rapsens Kulturformer), dels anatomisk-tekniske
(om Melundersøgelser, Frøskalsbygning hos Raps).
Eug. Warming.
Kjærup, Jacob, d. 1751, s. Kærup.
Kjøge, Anders Pedersen, —1588, Professor,
var født i Kjøge og blev 1558 Rektor ved vor Frue Skole i
Kjøbenhavn efter s. A. at have taget Magistergraden;
1564 blev han Professor i Mathematik ved Universitetet
og aflagdes med et Kanonikat i Lund. Nogen stor
Dygtighed har han næppe været; imidlertid vakte
det dog ikke ringe Misfornøjelse og Modstand i hans
Kollegers Kreds, da Kongen 1577 afskedigede ham for at
skaffe Plads til Jørgen Dybvad (IV, 373). Sin øvrige
Levetid tilbragte K. ved sit Kanonikat i Lund, der var
blevet noget forbedret af Kongen. Han døde 27. Juni
1588. Hans Hustru hed Mette Hermansdatter. Hans
Skrifter, der bestode af nogle Almanakker og en Del
akademiske Theses, synes nu alle tabte.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537—1621 II, 563 ff.
H. F. Rørdam.
Kjøge, Peder Nielsen, —1695, Salmedigter.
Første Gang, han findes omtalt, er 1648, da han var bleven
Herredsskriver i Baag Herred, senere blev han det
ogsaa i Vends Herred; 1673 nævnes han som Raadmand
i Assens, hvor han ved sin Død i Forsommeren 1695
var Byfoged. 1693 udgav han «Vandrebog udi Rim,
indeholdende Morgen- og Aftensange til hver Dag i
Ugen»; et Exemplar, vistnok det eneste, der endnu
er i Behold, findes paa Universitetsbibliotheket. Af
de aandelige Digte i den er «De hellig’ tre Konger
saa hjærtensglad», hvortil Motivet maaske nok har
været en ældre Salme, gaaet over i flere danske og
norske Salmebøger, saaledes i Konventssalmebogen. En
anden, «Gud ville vi nu prise», er af Rudelbach
henregnet til «det bedste og fuldkomneste, den danske
Salmelitteratur har at fremvise».
Kirkehist. Saml. 3. R. II, 760 ff. III, 472 f.
V. Bang, Biogr. Efterretn. om Forff. og Oversættere af Salmer.
Vilh. Bang.
Kjørning, s. Kyrning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
