- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
196

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kier, Otto, 1792-1863, juridisk Embedsmand og historisk Forfatter - Kier, Peter, 1771 - 1834, Præst - Kierulf, Herman, 1784 - 1845, Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tidens politiske Strømninger, men flere Afsnit, særlig
om den nordslesvigske Retspleje, om Fællesskabets
Ophævelse og Fæstegaardenes Overgang til Ejendom,
læses endnu med Udbytte. 1820 giftede K. sig med
Frederikke Bruhn fra Flensborg. Han døde 23. Marts
1863.

Jahrbb. f. d. Landesk. Schlesw., Holst. u. Lauenb. VII, 299.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

J. Lauridsen.


Kier, Peter, 1771-1834, Præst,
er født i Øster Løgum i Haderslev Amt 23. Dec. 1771. Forældrene, der vare
Bønder, døde, medens han var Barn. Han skulde have
arvet Gaarden, men overlod den til en Broder og brugte
sin Arv til at studere for. Først blev han Skolelærer
i sin Fødeby, men 1796 gik han til Kiels Universitet,
og 1799 underkastede han sig den theologiske
Embedsexamen paa Gottorp. Efter at have været
Medhjælper hos en Præst i Burkal valgtes han 1802
til Sognepræst for Fødesognet, hvor han blev til sin
Død, 12. Jan. 1834. Han ægtede 1802 en Broderdatter af sin
tidligere Lærer Præsten Lautrup i Brede. – I sit Hus
havde han unge Mennesker, som han dels opdrog til
Skolelærere, dels sendte til Latinskolernes højere
Klasser eller til Universitetet. Han har skrevet et
Par Skolebøger og en arkæologisk Afhandling.

Schlesw.-Holst. Prov.-Berichte 1834, III, 404 ff.

L. Koch.


Kierulf, Herman, 1784-1845, Jurist,
var en Søn af Avktionsdirektør i Kjøbenhavn Chr. K. og Margrethe
f. Smith. Han er født 11. Sept. 1784 i Kjøbenhavn,
blev Student fra Frue latinske Skole 1801 og
juridisk Kandidat 1804. Det følgende Aar indtraadte
han som surnumerær Kancellist i Generalitets- og
Kommandokontoret, og i dette Kontor, der fra 1808 af
kaldtes Generalstabens Bureau, avancerede han i 1810
til Fuldmægtig og i 1826 til Expeditionssekretær;
1820 var han bleven Justitsraad. Han entledigedes
1835 og døde i Kjøbenhavn 1. Marts 1845. – K. udgav
«Kalender over alle Officerer» I-XXXIV (1809-42) og
en Samling af Parolbefalinger for Aarene
1801-43 med Register, hvorhos han fortsatte den af
Rosenstand-Goiske og Hedegaard paabegyndte Samling
af «Reskripter, Resolutioner og Kollegialbreve, den
danske Krigsmagt til Lands angaaende» for Aarene
1831-42. Han blev gift: 1. (1810) med Louise
Wilhelmine Ranøe (d. 1841), Datter af Professor,
Dr. med. Andreas Broberg R., og 2. (1842) med Tabitta
Louise Caroline Hegedahl, Datter af Postmester
Christopher H. – En Søn af ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free