- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
191

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjeldahl, Johan Gustav Christoffer Thorsager, f. 1849, Kemiker - Kieldrup, Anton Edvard, 1826-69, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jørgen K. (d. 9. Juli 1889 i Kjøbenhavn) og Johanne
Georgine f. Lehmann. K. er født 16. Avg. 1849 Paa
Jægerspris, gik i Roskilde Skole, hvorfra han blev
Student 1867, og tog 1873 polyteknisk Examen med
Udmærkelse som Kandidat i anvendt Naturvidenskab. Fra
1873—75 var nan Assistent ved Landbohøjskolens
kemiske Laboratorium hos C. T. Barfoed og bistod ogsaa
N. J. Fjord ved hans da paabegyndte landøkonomiske
Forsøg. Da J. C. Jacobsen paatænkte Oprettelsen af
Carlsberg-Fondet og det dermed forbundne Carlsberg
Laboratorium, kaldte han paa Barfoeds varme
Anbefaling K. til at forestaa Indretningen af det
nye Laboratorium, og da Carlsberg-Fondet stiftedes,
25. Sept. 1876, blev K. udnævnt til Forstander
for Carlsberg-Laboratoriets kemiske Afdeling, i
hvilken Stilling han siden uafbrudt har virket. Her
har han udført sine mærkelige Undersøgelser af
Fermentevnen hos Diastase og lignende Fermenter
samt af de kemiske Processer ved Kornets Spiring,
fundet Cholin som Bestanddel af Ø1 og samtidig
udarbejdet nye analytiske Methoder til Bestemmelse
af Kvælstof og til Elementæranalyse ved Hjælp
af Kvægsølvilte samt paavist, at den almindelige
Methode til Sukkerarternes kvantitative Bestemmelse
indeholder en væsentlig Fejlkilde. Disse Arbejder,
som røbe en sjælden Forening af et originalt Syn paa
Tingene, en udmærket experimentel Færdighed og den
yderste Samvittighedsfuldhed, have stillet K.s Navn
i Række med Nutidens betydeligste plantefysiologiske
Kemikeres. Særlig hans Kvælstofbestemmelsesmethode
har paafaldende hurtig banet sig Vej til
alle kemiske Laboratorier. K.s Arbejder ere
alle først offentliggjorte i «Meddelelser fra
Carlsberg-Laboratoriet» og have bidraget væsentlig til
den Agtelse, hvori dette Tidsskrift staar overalt. —
Vidnesbyrd om, hvor megen Pris der sættes paa K.s
videnskabelige Virksomhed, have ikke manglet. Han
er fra 1890 Medlem af det danske Videnskabernes
Selskab, fra 1892 Medlem af Videnskabsselskabet
i Christiania. 1892 udnævntes han til Professor
og 1894 til Æresdoktor i Filosofi ved Kjøbenhavns
Universitet. K. døde 18. Juli 1900.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1894.

S. M. Jørgensen.

Kieldrup, Anton Edvard, 1826—69, Landskabsmaler,
var Søn af Skibsfører, senere Forpagter, Jens K. og
var født 16. Febr. 1826 i Haderslev, hvor han ogsaa
lærte Malerhaandværket. Efter at være kommet til
Kjøbenhavn besøgte han Kunstakademiet (1845—47) og
lagde sig efter Landskabsmaleriet. Han begyndte at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free