Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fornøden». For sin Ulejlighed skulde K. have 15 Aars Eneret paa
Udgivelsen, en overordentlig indbringende Forretning, da alle
Kirker og Skoler i Rigerne vare forpligtede til at anskaffe Bogen. Han
greb da ogsaa Sagen an i stor Stil og anlagde sit eget Trykkeri i
Bispegaarden paa en Tid, hvor der i hele Danmark uden for
Kjøbenhavn kun tryktes paa et Par enkelte Steder. Arbejdet trak
dog hen i 6 Aar; først 1689 udgav K. Vinterparten af «Danmarks og
Norges Kirkers forordnede Salmebog», en Samling af 267 Epistel-,
Evangelie- og Passionssalmer med Dedikation til Kongen, hvor han
udtaler sig om de gamle Salmer overensstemmende med Tidens
Krav: «Men som den poetiske Kunst ej paa de Tider, udi disse
og andre Rigers Modersprog, var kommen til den Art og Øvelse
som nu, lod de gode, salige Mænd deres Rim løbe paa fri Haand,
mere agtende Slutningen end den visse Maal og jævnløbende Samling
udi Verset og Rimslutningen. Det var saa de Dages Manér
og klingede da meget vel.» Men K. var dog gaaet for vidt i sine
Rettelser, havde udeladt for mange af de gamle, kjendte Salmer,
stillet Omarbejdelser af Søndagssalmerne ved Siden af de uforandrede
Texter og optaget for mange nye (omtrent Halvdelen), dels sine
egne, dels sine Venners, Jens Bergendals, Elias Naurs o. a., som
vare holdte i den højtravende tyske Stil. Vistnok hævder han
senere, at «den grandiloqventia, som nogle stødte sig paa, ... er
danske og kan ret vel af danske Folk forstaas, endog af de gemene,
der tit have mere Fattelse, end somme lærde tage sig i Vare
for». Men han havde taget for meget Hensyn til den dannede
æsthetiske Bevidsthed og for lidt til Almuens Konservatisme og til
gammel Vane, hvis Magt han dog selv havde følt, da han strax
efter sin Kaldelse til Biskop havde villet indføre sit Sjungekor ved
Morgen- og Aftensang i Kirkerne, men maatte opgive det paa
Præsternes Forestilling om, at Kirkegængerne vilde udeblive, naar
de maatte savne de tilvante Salmer. Desuden truede K.s Salmebog
med at blive af et uoverkommeligt Omfang, og han havde forsømt
at underkaste sig det theologiske Fakultets regelmæssige Censur.
Hoffolkenes Misundelse gav sig Luft i spydige Bemærkninger til
Kongen over det K. forundte Privilegium, og da dette blev endelig
formuleret 1690, synes K.s Ven Oversekretær Luxdorph at have
faaet indsmuglet endnu større Begunstigelser deri end oprindelig
paatænkt. En Maaned efter Udstedelsen blev det tilbagekaldt,
Luxdorph blev afskediget, og K.s store Møje og Omkomstninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
