Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye, 1813-55, æsthetisk-filosofisk-religiøs Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op imod ham og hindre ham i med rette at holde Dom over
Samtidens Kristenhed. Og havde han end nok saa skarpt og
overbevisende begrundet sin Opfattelse af Kristendommens Lære og
Fordring, vilde der dog endnu være noget i Vejen. Thi ogsaa
det ethisk nødvendige Spørgsmaal om Kristendommens Sandhed er
han lyrisk ilet forbi. Han, der selv udtalte, at det: at revidere de
fundamentale Spørgsmaal, var i dybeste Forstand Redelighed,
medens det: at tage alt som given Skik og Brug, altsaa at unddrage
sig Ansvaret, var Uredelighed, han, der kæmpede saa energisk for
Personlighedens ideelle Uddybelse og aandelige Selvstændighed, han
har i Utaalmodighed end ikke set, hvilket afgjørende ethisk Spørgsmaal
han kastede ind i Samtiden ved Udviklingerne i «Frygt og
Bæven»; han, der lader Assessoren udtale, at det ethiske er saa
ubestikkeligt, at det endog over for Guddommen hævder sig, han
har end ikke haft Tid til at tænke paa, at i Variationerne over
Abraham mangler der endnu den: at Abraham – ligesom hin
Præst om Mandagen – i ethisk Harme rejser sig mod Befalingen
og siger: Kun den Sandhed, der opbygger, er Sandhed for mig!
Dog, det var visselig ikke Uredelighed, der bragte K. til at
overspringe dette Grundspørgsmaal. Men som det ethiske stedse var
Romantikernes svageste Side, var det ogsaa hans, og dette gav sig
bl. a. Udslag i den lyriske Sky, han nærede for af al Evne at
prøve den Livsanskuelse, han – for at bruge et af hans egne
sidste Udtryk – «geografisk» havde modtaget af Faderen. Var
han i Virkeligheden selv bleven «den enkelte» og ikke blot sin
Faders pietetsfulde Søn, var hans Bane sikkert bleven en anden,
saa at han ved sit Livs Aften ikke tungsindig havde spurgt: Mon
«Kristendommen» nogen Sinde er kommen ind i Verden? og ikke
i skærende Fortvivlelse havde raabt, at til Oprør mod «Kristendommens»
Gud var han med. Dog – denne Fantasi er ørkesløs.
Thi just denne lyriske Trofasthed og den varme, redelige Sandhedssøgen
vare lige oprindelige Magter i hans Sjæl, netop den
Modsigelse, der sprængte ham.
Efter hans Død udkom hans «Bladartikler», udgivne af R.
Nielsen (1857), «Synspunktet for min Forfattervirksomhed» og «Dømmer
selv», udgivne af Broderen, Biskop K. (1859 og 1876), og
Udtog af hans «Efterladte Papirer», udgivne af H. P. Barfod og en
tysk Theolog, H. Gottsched (8 Bd. 1869-81).
Erslew, Forf. Lex.
A. Bärthold, S. K., eine Verfasser-Existens eigener Art (1873).
Samme, Aus u. über S. K. (1874).
Samme, Noten zu S. K.s Lebensgeschichte (1876).
Samme, Die Bedeutung d. ästhet. Schriften S. K.s (1879).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
