- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
146

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Peter Christian, 1805-88, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en fattig Fæstebonde i Sæding Sogn, 3 Mil syd for Ringkjøbing.
10 Aar gammel blev Michael Pedersen K. (f. 1756) sat til som
Hjorddreng at vogte Faar paa Sæding Hede, og pint, som han var,
af den knugende Ensomhed, af Sult og Kulde steg han en Dag
op paa en Høj og forbandede Gud. Saa snart det gik op for
ham, hvad han havde gjort, faldt det Tungsind, der tidlig havde
sat Mærker paa hans barnlige Sind, dobbelt tyngende over ham;
og han glemte aldrig Oplevelsen paa Heden. Den gav hele hans
Liv en indadvendt Retning og voldte ham haarde Anfægtelser; til
Tider anklagede han sig selv for at have begaaet Synd imod den
Helligaand. Begge Sønnerne, og ikke mindst den ældste, modtoge
ved Omgang med den dybt religiøst bevægede, tungsindige Fader
Indtryk, som ikke tabte sig, selv efter at den gamle K. som en
82aarig Olding havde lukket sine Øjne i Fred (1838), og «det
forfærdelige» med Faderen kastede mørke Slagskygger over begge
Sønnernes Liv.

12 Aar gammel var Michael Pedersen K. kommen til Kjøbenhavn
til sin Morbroder Niels Andersen Sæding, og i hans Bod
havde han lært Handelen. 1780 tog han Borgerskab som Hosekræmmer
i Kjøbenhavn, men o. 1803 flyttede han til Hillerød,
blandt andet fordi han haabede, at den venlige Natur kunde
bidrage til at sprede de Skygger, der lejrede sig om hans Sind.
Der fødtes 6. Juli 1805 P. C. K., men kort efter hans Fødsel toge
Forældrene tilbage til Hovedstaden. 1816 kom P. C. K. i Kjøbenhavns
Borgerdydskole, og der fra blev han 1822 dimitteret til
Universitetet med Udmærkelse. 1826 underkastede han sig den
theologiske Embedsexamen, og derpaa tilbragte han et Par Aar i sit
Hjem, sysselsat med Undervisning og Studiet af den nyere Filosofi.
Ved Midsommertid 1828 rejste han udenlands med J. F. Fenger,
og i 5 Fjerdingaar opholdt han sig i Berlin for at høre Neander,
Hengstenberg, Schleiermacher og Hegel og studere Kirkefædrene
og Skolastikerne. Fra Berlin tog han til Gøttingen, hvor han
vandt den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling om «Løgnen»,
som baade røber hans dialektiske Evner og hans Fortrolighed med
Grublerier over det ondes Væsen. Fra Gøttingen, hvor Mindet om
«der Disputierteufel aus dem Norden» i flere Aar levede i
akademiske Kredse, tog han over Bonn, Utrecht og Løwen til Paris.
Der var han i Julidagene 1830, og da Folket byggede Barrikader,
blev han tvungen til at bygge med; han mindedes i sene Aar det
betydningsfulde Smil, med hvilket en forbigaaende stak ham 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free