Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kay ser, Harald Hartvig, f. 1817, Tømmermester og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved en af Kunstakademiet oprettet
Søndagsundervisning. 1842 tog han polyteknisk Examen
i Mekanik, men hans Maal, at blive Tømmermester i
Kjøbenhavn, maatte endnu udsættes noget. Foreløbig
kom han til Norge, hvor han i Vinteren 1842-43
vikarierede som Lærer ved Christiania Tegneskoles
Bygningsklasse for J. H. Nebelong, medens denne var i
Udlandet, og i Nov. 1843 blev han den første Lærer,
som antoges af det nyoprettede tekniske Institut
i Kjøbenhavn. Han underviste her i Tegning og
holdt Foredrag over Mathematik, hvad der lod ham
udgive 2 smaa mathematiske Vejledningsbøger (1844,
1847). Først 1845 naaede han at etablere sig som
Tømmermester, ved hvilken Lejlighed han, skjønt
polyteknisk Kandidat, ikke slap for at gjøre et
Mesterstykke og afholde forskjellige af de Udgifter,
som han i et lille anonymt Skrift («Om de nuværende
Mesterprøver i Haandværkslavene») Aaret før havde
udtalt sig imod. 1845 fik han tillige det første af
sine senere saa talrige Tillidshverv: han blev Medlem
af Kontrolkomiteen for Fredens Mølles Fabrikker, hvad
han var til 1890, den længste Tid som Formand. Hans
altid klare, taktfulde og dygtige Maade at optræde paa
begyndte at gjøre sig gjældende. 1847 blev han Medlem
af Industriforeningens Repræsentantskab og allerede
Aaret efter dens Formand. 1848 staar i det hele som
et Mærkeaar i hans Liv. I Febr. valgtes han ind i
Borgerrepræsentationen, i Maj blev han, som nævnt,
Formand i Industriforeningen og i Okt. Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling, ligesom det endnu
kan nævnes, at han i Juni blev Sekondlieutenant i
Brandvæsenet, som han var knyttet til fra 1835-64. Den
hidtil ubekjendte Tømmermester begyndte at blive
en betydende Person. Ved Kunstakademiet fik han
en nyoprettet Stilling som Docent i Mathematik og
Konstruktionslære (1853-64).
Efter hele hans Udvikling er det naturligt, at han
ved Valget til den grundlovgivende Rigsforsamling
stillede sig som nationalliberal, men desuagtet
anbefaledes hans Valg – hvad der var enestaaende –
ogsaa fra den demokratiske Side, og der er da næppe
Tvivl om, at han kunde have opnaaet Valg ogsaa til
Rigsdagen, hvis han havde stillet sig. Men han undlod
det. Han følte sig mindre draget af Virksomheden i
Rigsdagssalen end i Kjøbenhavns Borgerraad, hvor hans
kommunale Interesse i Forbindelse med hans praktiske
Indsigt og utrættelige Arbejdsomhed hurtig skaffede
ham en indflydelsesrig Stilling, saaledes som det
exempelvis kan oplyses ved, at han som et endnu
forholdsvis ungt Medlem under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
