- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
98

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kampmann, Henrik, 1750-1828, Præst - Kamstrup, Ole, f 1762, s. Camstrup (III, 351) - Kande, Jens, -1326, en skaansk Adelsmand - Kanne, Søren Mikkelsen, 1801-60, Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kampmann, Henrik, 1750—1828, Præst,
Søn af Sognepræst Jens K. og Ide Sophie f. Cramer, er født i
Østbirk i Aarhus Stift 6. Maj 1750. Han blev dimitteret
fra Horsens 1768 og tog efter en Tid at have været
Huslærer theologisk Attestats 1773. Derefter blev han
Huslærer for Suhms Søn og efter sin Elevs Død (1778)
Sognepræst til Farum og Værløse (1779). Her levede han
ugift «i stille Ensomhed, fortrolig med Videnskaberne
og den skjønne Natur, der blomstrer om hans Bolig,»
til sin Død, 4. April 1828. E. Storm, Suhm, Pram og
Rahbek hørte mellem hans Omgangsvenner. — K. har
skrevet en Lovtale over Christian III (1779), en
Oversættelse af Virgils «Georgica» (1797), om hvilken J. Baden
siger, at Oversætteren har vidst at gjøre sig sin
Originals Maleri og Foredrag lige mægtig, samt
endelig talrige Salmer, af hvilke 47 optoges i den
evangeliske Salmebog, hvor de høre mellem de bedste
af de nye Salmer, denne indeholdt. 13, deriblandt
«Som Morgendug mit Liv henrinder», ere gaaede over
i «Salmebog for Kirke- og Husandagt».

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.

Kamstrup, Ole, d. 1762, s. Camstrup (III, 351).

Kande, Jens, —1326, en skaansk Adelsmand,
synes først at have staaet i Ærkebispens Tjeneste, siden det
1303 var ham, der skulde modtage Skjødet paa Rønne
og Herrestad Herreder, som vare udlagte Ærkestolen
for den Straffebøde, hvortil Paven havde dømt Erik
Menved. Senere var han dog Kongens Mand og hørte
til Kong Eriks mere fremragende Raadgivere. I 1310
var han saaledes sendt til Estland, hvor han paa
Kongens Vegne hævede Penge af Vasallerne og traf en
Anordning om Byen Revals Befæstning. Senere optraadte
han under Eriks Strid med Ærkebisp Esger Juul; han
rejste til Hammershus for at forhandle med denne,
og Kongen overdrog ham siden Styrelsen af Ærkestolens
beslaglagte Godser, ligesom han medvirkede til i 1319
at faa Bornholm overdraget til Kongen. Ogsaa under
Christoffer II hørte han til de kongelige Raader og
opholdt sig atter i Aarene 1323—24 som Høvedsmand
i Reval. Kort efter døde han 21. Sept. 1326. I sit
Vaabenskjold førte han en Kande.

Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger S. 243.

Kr. Erslev.

Kanne, Søren Mikkelsen, 1801—60, Bonde, er bleven
bekjendt ved sin, af St. St. Blicher besungne Daad, da han (16. Febr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free