Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Henrik Bielke, 1686-1773, Officer - Kaas, Jens, 1516-78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han, saa sent som i 1765, paastaar, at den (af Frederik II’s
berømte Ryttergeneraler indførte) «opkommende Maxime at jage imod
sin Fjende strider mod al Erfarenhed». Men K. var i det hele
en lovlig konservativ Natur, ogsaa paa det administrative Omraade
en født Modstander saa at sige af enhver Reform. Over for sine
undergivne, særlig «den saakaldte gemene Mand», var han en
rettænkende og velvillig foresat; derimod beskyldes han for under
Krigen i Tyskland at have gjort sig skyldig i slemme Udsugelser
over for Beboerne.
K. var 2 Gange gift, men havde ingen Børn: 1. (1713) med
Anne Vind f. v. d. Kuhla (f. 1684 d. 26. Marts 1744), Enke efter
Kapitajn Erik Banner (d. ved Helsingborg 10. Marts 1710) og Datter
af Bendix v. d. K. til Løgtved; 2. (30. Juli 1750) med Regitse Sophie
f. Baronesse Güldencrone (f. 25. Maj 1710 d. 18. Dec. 1792), Enke
efter Ritmester Christopher Frederik Ahlefeldt (d. 1749) og Datter
af Jørgen Baron G. til Urup. Hun blev 1758 Dame de l’union
parfaite. Med sin første Hustru fik K. Boltinggaard, med den
anden Nordskov, begge paa Fyn. Den sidste Gaard solgte han;
af den første tillige med Rynkebygaard, som han tilkjøbte, oprettede
han Stamhuset Kaaseslund, som nu, substitueret med en Fideikommiskapital,
besiddes af Familien Huitfeldt(-Kaas). Som Godsejer virkede
han ikke lidet for humane Formaal: istandsatte Kirkerne, udvidede
Skolerne og oprettede et Hospital.
Personalhist. Tidsskr. IV og V, 285.
Leerbeck, Ringe Sogn.
H. W. Harbou.
Kaas, Jens, 1516-78,
Broder til ovennævnte Bjørn K., sammen med hvem han synes at have ført et bevæget
Ungdomsliv i fremmed Krigstjeneste. Da en tredje Broder, Jørgen K., paa Grund
af et under et Opløb i Byen Lüneburg begaaet Drab 1552 var
bleven henrettet i denne By, og det skjønt Kong Christian III gik
i Forbøn for ham, erklærede de 2 Brødre Byen aabenlys Fejde,
og nu blev det 1554 dennes Tur forgjæves at bede Kongen om at
formane Brødrene til at holde Fred. J. K. vendte dog snart
efter hjem til sit Fødeland, thi 1555-58 havde han her det lille
Viskum Len. Da saa Krigen med Sverige nærmede sig, sendtes
J. K. 1562 ud for at hverve Landsknægte, men snart fik hans
krigerske Erfaring og Dygtighed en langt betydeligere Anvendelse,
i det 1564 den fra Svenskerne i Begyndelsen af Krigen erobrede
vigtige Grænsefæstning Elfsborg blev ham betroet. Der stilledes
ham her en yderst vanskelig Opgave, thi Slottet var brøstfældigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
