- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
41

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Sophus Mads, f. 1837, Kemiker - Jørgensen, Stephan, 1758-1834, juridisk Embedsmand og historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

komplicerede Forbindelsers Konstitution og derved med Held
overført Strukturkemiens Grundsætninger, der hidtil væsentlig kun vare
gjorte gjældende for organiske Forbindelser, paa den uorganiske
Kemis Omraade. Hans Arbejder slutte sig i denne Henseende paa
mange Punkter til de af andre skandinaviske Forskere – navnlig
Cleve og Blomstrand – paa andre lignende Omraader samtidig
udførte Undersøgelser. J. har end videre bearbejdet 2. Bd.s
2. Afdeling og hele 3. Bd. (Metaller) af det af K. Kraut udgivne 6.
Oplag af L. Gmelins store «Handbuch der anorganischen Chemie»
(Heidelberg 1875-81). Enhver Kemiker er i Gjæld til J. paa Grund
af den enestaaende Nøjagtighed og Paalidelighed, hvormed dette
Hovedværk i den kemiske Litteratur er blevet udført, men Arbejdet
er des værre aldrig blevet sluttet. – 1874 blev J. Medlem af det
danske Videnskabernes Selskab og er desuden Medlem af flere
udenlandske lærde Selskaber.

Universitetsprogr. ved Reformationsfesten 1870.

K. Rørdam.


Jørgensen, Stephan, 1758-1834, juridisk Embedsmand og historisk Forfatter,
er født 18. Sept. 1758 paa Vemmetofte, hvor
hans Fader, Jørgen J., siden Ejer af Knabstrup, da var Forpagter.
Hans Moder hed Magdalene f. Lindemann. Han blev Student 1776,
tog 1779 juridisk Embedsexamen og blev derpaa Medlem af det
juridisk-praktiske Selskab. Efter en længere Udenlandsrejse 1782-83
kjøbte han Rønnemosegaard ved Bogense, udnævntes 1785 til
Vicelandsdommer i Fyn og Langeland og giftede sig 15. Juni næste Aar
med Anne Sybille Borring (f 13. Nov. 1849), Datter af Kjøbmand
B. i Bogense. 1789 blev han Byfoged i Rudkjøbing og Herredsfoged
paa Langeland, 1802 Byfoged i Faaborg og Herredsfoged i
Salling Herred, 1805 Assessor ved Landsoverretten i Viborg og
Justitsraad, 1819 Etatsraad. 1826 tog han sin Afsked og døde i
Kjøbenhavn 3. Sept. 1834. – J. var en dygtig Embedsmand og gav
Stødet til mange Forbedringer i de Kjøbstæder og Landjurisdiktioner,
hvortil han var knyttet. Han havde mangesidige Interesser og
studerede meget, hvorom Skriftet «Nogle Frugter af mit Otium som
Olding og forhenværende Embedsmand» (1834) bærer Vidnesbyrd.
Blandt hans Skrifter maa særlig nævnes «Efterretninger om
Rudkjøbing» (1796) og «Efterretninger om Faaborg» (1815). Han
udgav ogsaa «Beviset for det formentlige Slægtskab mellem Dr.
Martin Luther og Stamfaderen til den Lindemannske Slægt, med
vedføjet Beskrivelse af mit eget Levnedsløb» (1827).

Erslew, Forf. Lex.

O. Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free