Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juul, Esger, -1325, Ærkebisp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre jyske Stormænd havde ophidset Almuen og voldt den store
Bondeopstand, der rasede i 1313. E. J. maatte falde fuldstændig
til Føje; paa et Møde i Helsingborg (April 1314) maatte han love
Kongen at skaffe ham fri for, hvad Gjæld der var stiftet ved
Pavekurien for hans Skyld, og dertil at betale en Straffebøde af 5000 Mk.
Sølv, for øvrigt skulde han i alle Maader vise Kongen Troskab,
og han forpligtede sig til ikke at sætte nogen til Høvedsmand paa
Hammershus Slot uden Kongens Samtykke, ligesom den udnævnte
skulde love ikke at yde fredløse Mænd Tilhold paa Slottet.
Som Ærkebisp holdt E. J. et dansk Provinsialkoncilium i
Kalundborg i Sept. 1314; forskjellige ældre Statutter, sigtende til
Kirkens Reform, bleve fornyede, og Højtideligholdelsen af de 11000
Jomfruers Dag blev paabudt. Den gamle Trætte med Upsala Ærkestift
om den lundske Ærkebisps Stilling som Sveriges Primas fik
han ordnet til sin Fordel; Paven bød, at den svenske Ærkebisp
skulde hente sit Pallium hos E. J., og dette synes ogsaa at være
sket paa Bispeslottet Aahus i April 1317. I det hele synes E. J.
at have varetaget sit Embede med Iver, og han gav store Gaver
til de forskjellige Domkirker, til hvilke han efterhaanden blev knyttet.
Hans Forhold til Erik Menved blev derimod aldrig godt.
Kongen var herskelysten og Stræng; han havde ventet at finde et
villigt Redskab i denne Mand, der ene skyldte ham sin Ophøjelse,
og han synes paa adskillige Punkter at have forsøgt at komme bort
fra de store Indrømmelser, som han havde gjort Ærkestolen for at
faa Striden med Jens Grand endt. E. J. stod ham dog skarpt imod
og opfyldte, i det mindste efter Kongens Opfattelse, kun daarlig
det Forlig, der var sluttet mellem dem. I 1317 kom det til et
aabent Brud. E. J. flygtede til det næsten uindtagelige Hammershus;
her fra lyste han Band over Kongen og samlede Lejetropper
imod ham, ligesom de talrige fredløse samlede sig om ham. Paa
sin Side undsagde Kongen ham og klagede over ham til Paven;
frivillig eller tvungen stillede baade Lunde Kapitel og de danske
Bisper sig paa Kongens Side og understøttede hans Appel til Paven.
Sidst paa Aaret følte E. J. sig ikke mere sikker paa Bornholm;
han drog da over til Pommern, men snart aabnede der sig for
ham bedre Udsigter til at modstaa Erik. I Sverige havde Kong
Birger kastet sine Brødre, Hertugerne Erik og Valdemar, i det
Fængsel, hvor de siden døde af Hunger, og Hertugernes
Tilhængere stode i Vaaben Landet over; medens Birger fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
