Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juliane Marie, 1729-96, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at vinde Hjærterne; den almindelige Stemning hos Folket var og
blev i Frederik V’s Tid ligegyldig imod hende.
Snart efter at Christian VII havde besteget Tronen (1766),
begyndte en Tilsidesættelsernes Tid for hende. Den Kjærlighed,
hun søgte at vise den unge Konge, besvarede han med Kulde,
og endnu værre blev det, da Struensee kom til Magten. Caroline
Mathilde kunde ikke lide hende, og Kongen og hans Yndlinger
kappedes om at behandle hende hensynsløst. Der var, fortæller
Reverdil, aldrig Tale om, at Kongen eller Dronningen om Sommeren
vilde besøge hende, uagtet hendes Opholdssted Fredensborg kun laa
2 Mile fra Hirschholm Slot, og naar man en Gang imellem for
Skams Skyld indbød hende til Taffel paa dette Slot, blev hun
saaledes overset, at hun maatte ønske sig langt borte. Til Drillerierne
og Tilsidesættelserne kom nu ogsaa, som det med rette er blevet
bemærket, at hun, naar hun saa Struensees Forhold til Caroline
Mathilde, maatte føle Harme ved den Tanke, at en i Virkeligheden
illegitim, men efter Navnet kongelig yngre Slægt kunde opstaa, der
traadte i Vejen for, at hendes egne Efterkommere nogen Sinde
kunde komme paa Tronen. Man kan tænke sig, med hvilke
Følelser hun – saa at sige ex officio – har holdt den lille Louise
Augusta over Daaben. Hun var imidlertid for ængstelig – eller
for flegmatisk – til at ville tage Initiativet til kraftig Optræden
imod Magthaverne; men da Sammensværgelsen imod disse var ved
at danne sig, var hendes Forbitrelse for stærk til, at hun kunde
modstaa at tage imod den Rolle, de sammensvorne, særlig Guldberg,
kaldte hende til. De forstode at gjøre gjældende for hende,
at der var de farligste Planer i Gjærde fra Struensees Side, og at
Staten gik sin Undergang i Møde, hvis hun ikke traadte til.
Saaledes blev hun paa en Maade Midtpunktet for den Sammensværgelse,
der bevirkede Katastrofen 17. Jan. 1772 og de Ulykker, der
ramte Caroline Mathilde, Struensee og Brandt.
Med ét Slag kaldtes hun herved fra sin ubemærkede Stilling
frem til at blive Gjenstand for alles Opmærksomhed, og under den
almindelige Jubel, som Hofrevolutionen vakte, overøstes hun med
de utroligste Smigrerier, baade i Flyveskrifter, i Prædikener og
Digte; man kaldte hende Esther, der havde styrtet Haman,
Tvillingrigernes glorværdige Debora, eller man lignede hende med Judith;
selv Suhm skrev: «Saa længe danske og norske Helte ere til,
skulle Julianes, Friderichs (*c: Arveprinsens) Ros vedvare, men ej
forøges, thi det er umuligt. Verden vil altsaa før blive til intet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
