Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Niels, 1629-97, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Svärdet». Han blev angreben baade af Tromp og J.; efter 1 1/2
Times tapper Modstand faldt Stormasten, og Skibet maatte stryge.
Uheldigvis lagde i det samme en hollandsk Brander til; Ilden
fængede, saa at ogsaa dette stolte Skib, med 650 Mands Besætning,
gik op i Luer, og Uggla selv mistede Livet. Under Flugten bleve
i Orlogsskib og 3 Brigger erobrede; «Äplet», et Orlogsskib paa
80 Kanoner, forliste ved Indsejlingen til Skjærgaarden og andre
paa Ølands Kyster. Svenskerne mistede ved denne Lejlighed 7-12
Skibe, o. 2500 Mand og 400 Kanoner, de allierede gjorde 600 Fanger,
men tabte selv ikke et eneste Skib. Ved Efterretningen om Sejeren
afholdtes Landet over kirkelige Takkefester, og Kongen lod præge
en Skuepenge. Følgen af dette Slag var for Danmark den ikke
uvæsentlige Fordel, at der herefter kunde overføres Tropper til
Skaane, Ystad erobredes, Svenskerne kunde ikke undsætte deres
tyske Provinser, og den dansk-hollandske Handelsflaade kunde
uforstyrret besejle Østersøen. I Nov. s. A. vendte Hollænderne
hjem, o. 3000 Mand af Flaadens Mandskab afgaves til Hæren i
Skaane og deltoge i Slaget ved Lund 4. Dec., medens J. med en
mindre Afdeling gik til Gulland og forsynede Øen. Tromp erholdt
for sin Virksomhed Elefantordenen og ophøjedes i den danske
Grevestand.
Det omtalte Slag ved Øland var vel en afgjort Sejer for de
allierede, men tillige en let vunden Sejer, hvor Begivenhederne
kom dem til Hjælp lige saa meget som deres egen Tapperhed og
Dygtighed. At udskille, hvor megen Del af Æren der bør tilfalde
de danske og hvor megen de hollandske, falder vanskeligt; i Tromps
Rapporter nævnes N. J. og de danske saa at sige ikke, J.s
egenhændige Indberetning giver ej heller mange Bidrag til Oplysningen.
Tromp klagede senere over flere Skibschefer, men kunde ikke
bevise sine Klager. J. paa sin Side har paastaaet, at Hollænderne
i Kampen havde holdt sig tilbage for ikke at faa deres Skibe for
stærkt ramponerede. Den omtalte Spænding mellem begge Parter
har uden Tvivl været stærkt udviklet; Sandheden er dog vist den,
at hver Nation har kæmpet bravt, men at der ogsaa paa begge
Sider har været Chefer, der ikke fuldt ud gjorde deres Pligt.
I Febr. det paafølgende Aar (1677) sendtes Tromp til Holland
for at paaskynde Udrustningen af den Hjælpeflaade, der ved
Farvandenes Aabning skulde sendes her til. I dette Hverv var han
dog ikke videre heldig, dels fordi han i sit eget Land ingenlunde
var afholdt, dels ogsaa fordi det laa i Generalstaternes Interesse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
