- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
569

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Hartvig, - 1500, Biskop i Ribe - Juel, Iver Kjeldsen, 1494 - 1556, til Astrup, Stubbergaard og Rybjærg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtil 1498, da han resignerede til Fordel for sin Søstersøn Iver
Munk. I begge disse Embedsstillinger synes han at have vist
Virkelyst, hvilket medførte en Del Stridigheder med Ribe Kapitel.
Ellers har han næppe haft synderlig Betydning. Han døde 17. Marts 1500.

Heise, Diplom. Vibergense.
Kinch, Ribe Bys Hist. I.

A. Heise.


Juel, Herman, 1548-1607, til Aabjærg,
Søn af Niels J. til Aabjærg og Christence Lunge, blev
født paa Aabjærg. Han gik i Viborg latinske Skole,
tjente saa for Dreng hos forskjellige Adelsmænd og
opholdt sig derefter 8 Aar udenlands, i Frankrig,
Ungarn og Tyskland, hvor han senest tjente Greven
af Gleichen. Forældrenes Død kaldte ham hjem for at
overtage Fædrenegaarden, og 23. Juni 1577 holdt han
derefter paa Alsted Bryllup med Maren Jensdatter
Juel til Refstrup. Efter at han 1580 havde maattet
ledsage Kongen til Hertug Hans’ Jordefærd, fik han
det følgende Aar Kalundborg i Forlening, hvilket
Len han 1587 ombyttede med Dragsholm. 1590 var
han med i Enkedronningens Følge paa Rejsen til
Wolfenbiittel. 1595 forflyttedes han til Gulland,
hvor han 16. Okt. 1607 døde paa Visborg Slot. Fru
Maren overlevede ham i mange Aar, hvorimod af deres
8 Børn kun de 3 bleve voxne.

L. N. Skaaning, Ligpræd. ov. H. J.

Thiset.


Juel, Iver Kjeldsen, 1494-1556,
til Astrup, Stubbergaard og Rybjærg,
var Søn af Kjeld Iversen J. til Astrup og Karen Lange og
blev født paa Bøvling 16. Nov. 1494. Han gik i Skole først
i Ribe, siden i Aarhus, studerede derefter i Kjøbenhavn og i Udlandet
og tog 1519 Magistergraden i Køln. Efter at have rejst
en Del, en Tid i Følge med den senere Kansler Johan
Friis, og efter et Ophold paa 3 Aar i Rom kom han hjem
og ansattes 1524 som Sekretær, hvorhos han lønnedes
med Bergens Provsti. Da Oslo Bispestol snart efter
blev ledig ved Hans Mules Død, skal han være bleven
valgt til dennes Eftermand, men paa Grund af den
herskesyge Hr. Vincents Lunges Modstand have frafaldt
Valget, hvorimod han 1526 kaldedes til Domprovst i
Ribe (Harsyssels Provsti). Ved Grevefejdens Udbrud
sluttede han sig strax til Hertug Christian, der 1535
sendte ham og Hr. Ove Lunge til Norge og til Kong
Gustav, ligesom han ogsaa brugtes som Proviantmester i
det sydlige Jylland. Efter Reformationens Indførelse
traadte han helt over i den verdslige Stand, ægtede
Mette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free