- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
530

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jonge, Nicolai, 1727-89, Præst, Forfatter - de Jonquiéres, Henri Alexandre Antoine de Dompierre, 1816-79, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udarbejdet, opbevares paa det store kgl. Bibliothek (Ny kgl. Saml.,
4°, Nr. 669); Fr. Thaarup har meddelt noget deraf i forskjellige
Tidsskrifter. Blandt J.s Skrifter kan end videre nævnes 3 homiletiske
Hjælpemidler, indeholdende Dispositioner til Prædikener over
Søndagsevangelierne samt til Brude- og Ligtaler, foruden nogle
mindre Arbejder af personalhistorisk Art. J. frembyder i det hele
taget Billedet af en flittig og dygtig Præstemand, som dog hele
sit Liv igjennem maatte kæmpe med tunge Næringssorger.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.
Nyeste Skilderi af Kbhvn. 1829, Nr. 70.

A. Jantzen.


de Jonquiéres, Henri Alexandre Antoine de Dompierre, 1816-79, Officer,
var en Søn af Frédéric Anne de D. de J. (f. i
Haag 1777, d. 1820) og Anna Hedevig f. Høyer og fødtes 13. Avg.
1816 paa Folehavegaard, som hans Fader efter at være udvandret
fra Holland havde kjøbt. Han blev Søkadet 1831, men paa Grund
af Nærsynethed opgav han Søen i 1833 og kom Aaret efter ind
paa den kgl. militære Højskole. Efter Afgangen her fra 1838 blev
han Sekondlieutenant i Artilleriet og ansattes ved 1. Artilleriregiment,
men havde allerede vist saa fremragende Evner, at han i 1842
valgtes til J. S. Fibigers Efterfølger som Lærer i Artilleri ved
Højskolen; 2 Aar forinden var han bleven Premierlieutenant. Hans
Virksomhed som Lærer var dog kun kortvarig, i det baade han
og Læssøe uden videre afskedigedes i 1845, samtidig med at ældste
Klasse midlertidig lukkedes. Man vilde dog gjærne ansætte J. paa
ny, men denne, som med god Grund følte sig meget forurettet,
vilde ikke skille sin Sag fra Læssøes og nægtede at efterkomme
Opfordringen, indtil Artilleriet omsider bevægede ham til endnu at
læse et Kursus, imod at en yngre Officer (Reich) designeredes til
Posten og sendtes udenlands for at uddanne sig. J. benyttede
derimod sit ufrivillige Otium til paa egen Bekostning at berejse
Sverige, Tyskland, Schweits, Italien, Frankrig, Belgien og Holland
fra Juni 1845 til Juni 1846.

I 1848 forlod J. Højskolen, blev Kapitajn og tilsynshavende
ved Fabrikationen af forskjelligt Artillerimateriel, men kom heldigvis
i April til Tjeneste ved 7. Batteri, ved hvilket han i Kampene ved
Nybøl og Dybbøl lagde megen praktisk Dygtighed og et ualmindeligt
Mod for Dagen. I de følgende 2 Krigsaar virkede han selvstændig
som Kommandør for 9. Batteris ene Halvbatteri saa vel
ved Fredericia som ved Isted og udmærkede sig paa ny. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free