- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
524

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johnstrup, Johannes Frederik, f. 1818, Geolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Geognosien. Særlig beskæftigede han sig med
Aldersordenen af de forskjellige Lag henhørende til
den danske Kridtformation. Faa det skandinaviske
Naturforskermøde i 1860 holdt han Foredrag om
Faxekalk, og i 1864 fik han i det kgl. danske
Videnskabernes Selskabs Skrifter optaget sin
Afhandling om «Faxekalkens Dannelse», hvorfor
Selskabets Sølvmedaille var ham tildelt (1863). 1864
blev han udnævnt til Medlem af Selskabet, og i 1866
fik han en ligeledes (i 1863) prisbelønnet Afhandling:
«Om Fugtighedens Bevægelse i Jordbunden» optaget i
samme Selskabs Skrifter. Foruden sin Stilling som
Lærer havde J. altsaa erhvervet sig en betydelig
Anseelse som Geolog i Danmark, og da Forchhammer
i Dec. 1865 døde, blev J. i 1866 udnævnt til hans Efterfølger
som Professor i Mineralogi og Bestyrer af det
mineralogiske Musæum ved Kjøbenhavns Universitet
og foretog altsaa i en Alder (48 Aar), hvori det
kun falder i de færrestes Lod paa en gjennemgribende
Maade at forandre Livsstilling, det sjældne Spring fra
Skolemand til en Universitetslærers frie Stilling.

Som Professor kom J. i Berøring med et gjennem Aarene
stedse stigende stort Antal naturvidenskabelige
og polytekniske studerende, der gjennem
hans Forelæsninger indviedes i Geologiens og
Jordbundslærens Begyndelsesgrunde. Fra alle disse
mange vil lyde en enstemmig Anerkjendelse af hans
rolige Form og det efter det tilsigtede Maal af
Kundskaber fortræffelig afpassede Indhold og af den
store personlige Elskværdighed, hvormed J. forstod
at tage sig af hver enkelt. Disse Forelæsninger vare
ledsagede af aarlige geologiske Exkursioner, i Regelen
til Bornholm, Faxe og Stævns Klint, og enhver, der saa
J. paa Exkursionerne forklare et eller andet Fænomen,
omringet af en Flok ivrig interesserede studerende,
eller selv har hørt til disses Skare, kunde ikke
andet end faa Sympathi for og Kjærlighed til denne
Mand, der, skjønt selv højt op i Aarene, ikke skyede
nogen personlig Anstrængelse for at vise sine Elever
ethvert seværdigt Punkt eller fremhæve alt, hvad der
kunde vække deres Interesse. Et synligt Bevis paa
hans Elevers taknemmelige Erindring fremkom ogsaa
ved hans 25 Aars Jubilæum som Universitetsprofessor
i 1891. I 1878 blev J. Medlem af Konsistorium, og i
1881-82 var han Universitetets Rektor. I 1894 blev
han udnævnt til Æresdoktor i sit Fakultet.

Som Videnskabmand har J. beskæftiget sig med en stor
Del forskjellige Spørgsmaal vedrørende Danmarks og
dets nordlige Bilandes Geologi. Hans Hovedværk maa
siges at være nedlagt i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free