Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan (III) den milde, holstensk Greve, Panteherre i Skaane, Sjælland og Laaland, -1359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdemar af Brandenborg, under hvilken Greven for øvrigt faldt i
Fjendernes Hænder og først slap fri ved Freden 1317. Til den
anden holstenske Greve, der i denne Tid arbejdede sig fremad til
Magt og Indflydelse, Grev Gerhard af Rensborglinjen (V, 597), stod
J. i det bedste Forhold; ved enig Optræden og med Kong Erik
til Rygstød trængte de efterhaanden de andre Medlemmer af Huset
tilbage, saaledes at de to bleve Herrer over næsten hele Holsten.
I Fællesskab modtoge de ogsaa 1317 Fyn i Pant for den Krigshjælp,
de havde ydet den danske Konge.
Da Erik Menved døde 1319, ydede J. sin anden Halvbroder,
Christoffer, Hjælp til at blive valgt til Konge i Danmark; til
Gjengjæld lovede Christoffer at forlene ham med Femern, et Løfte,
som han dog ikke holdt; Kongen kom selv til Øen, og mange
gode Mænd, der allerede havde sluttet sig til Greven, bleve
henrettede. Senere kom det vel til Forlig mellem Halvbrødrene;
i Pinsen 1322 var J. hos Kongen i Vordingborg og modtog Ridderslaget
af hans Haand, men Femern synes han rigtignok ikke at
have faaet. Da Christoffer efter Hertug Erik af Jyllands Død (1325)
krævede Formynderskabet over dennes Søn Valdemar, stillede J.
sig ogsaa jævnsides Gerhard af Rensborg imod ham, og Valdemar
betalte hans Bistand ved at pantsætte ham Ekernførde og Landet
mellem Sli og Ejder. Endnu større blev hans Løn, da Valdemar
Aaret efter blev valgt til Danmarks Konge i Christoffers Sted; nu
fik J. Lensbrev paa Femern, dertil baade Laaland og Falster i Pant.
Det gode Forhold, der hidtil havde hersket mellem J. og hans
rensborgske Frænde, blev fra nu af afløst af en mer eller mindre
aabenlys Kappestrid mellem dem om at tilrive sig Hovedparten af
dette danske Rige, der syntes viet til Opløsning og Undergang;
med stigende Misundelse har J. øjensynlig set paa Grev Gerhard,
mod hvis voldsomme Energi og fremragende Krigsdygtighed han
satte sin Snildhed og Kløgt, sit Talent for Intriger og sine
velfyldte Pengekister. En Tid kom han ogsaa godt frem ved disse
Midler. Han indlod sig i Forbindelser med den landflygtige
Christoffer, og 1329 førte han ham tilbage til Riget; lige saa snildt
som hensynsløst forstod han at gaa Kongen og de danske saaledes
imellem, at Christoffer maatte finde sig i alle hans Vilkaar, og det
lykkedes nu J. at faa baade Skaane og Sjælland i sin Haand. Men
han kunde dog ikke hindre, at Grev Gerhard snart efter opnaaede
en lige saa mægtig Stilling i det vestlige Danmark; i Christoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
