Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerichau, Jens Adolf, 1816-83, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for hele Livet. Læssøe bragte ham i Forbindelse med den kunstdyrkende
og kunstelskende Frøken Caspara Pretzmann, der strax i
hans smukke, blaa Øjne kunde se, at han var et Geni, hvilket
bevirkede, at hun gav ham som Rejsepenge til Rom Halvdelen af,
hvad hun havde sammensparet til en saadan Tur, nemlig 700 Rdl.,
som J. senere tilbagebetalte hende; Prins Christian tilføjede nogle
Hundrede Rdl., og J. fik saa Lov til at følge med Fregatten «Rota»,
som skulde hente Thorvaldsen hjem. Meget modløs og i stor
Tvivl om sin Evne drog han bort i Maj 1838.
I Rom førte Maleren Blunck ham strax til Thorvaldsen, der
omfavnede og kyssede ham og tilbød ham alt, hvad han og hans
Atelier kunde yde ham. Svimlende af Glæde saa J. nu lysere
Tider i Møde, Rom fængslede ham overordentlig og vakte alle
Kræfter i ham, og skjønt Mismodet endnu ofte greb ham, havde
han nu ikke Lyst til andet i Verden end at blive en stor Kunstner.
Daglig arbejdede han nu i Thorvaldsens Atelier, og Mesteren lod
ham modellere Figurer, for at han «kunde lære at kjende Formerne»,
og saa for Resten en Gang imellem et Motiv af et Draperi. Han
kopierede Thorvaldsens «Mercur», Torserne fra Parthenon og
«Diskuskasteren». Personlig ledede Thorvaldsen ham kun til i Begyndelsen
af Avg. 1838, da han rejste til Danmark, og hans Elev Galli samt
den bajerske Billedhugger J. M. Wagner traadte da sammen med
Akademiet nogenlunde i hans Sted. «De noble Antiker» «hørte
han daglig gode Raad af», og det var hans Opgave «beskedent
at fremstille dem saa sande og manerløse, som de selv ere».
Antiken lærer ham at skjelne mellem Løgn og Sandhed, og han
indser, den er det bedste af al Kunst. Ikke et Øjeblik tvivler
han nu om sit Kunstnerkald og har ingen anden Passion end
at være flittig. Der foregaar stor Udvikling i ham, hans Melankoli
maa mere og mere vige for Selvfølelse og Sundhed, og efter hans
egne Ord overvindes hans følelsesfulde, fantasirige Sjæl og
brændende Hjærte af Forstanden; som aldrig før fyldes hans Sind med
Tilfredshed, samtidig med at han føler Trang til at skabe i Steden
for at kopiere; han ønsker at faa Overblik over Helheden i Steden
for at tabe sig i det enkelte, og i den Hensigt kaster han sig over
Studiet af Historien og Undersøgelse af de forskjellige Kunstskoler.
Simpelhed og Grandiositet blive hans Maal. Mere og mere
erklærer han sig som Modstander af det Høyenske Parti og
«Akademiets Avtoriteter» i Kjøbenhavn, «de gamle Vrøvlepotter», «de
usle Karle, der kun due til at nedtrykke enhver kraftig Spire,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
