Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerichau, Elisabeth Marie Anna, 1819-81, Malerinde og Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
voxne Alder viste Anlæg for Tegnekunsten, besluttede hun, i det
Trangen til selvstændig Virksomhed vaagnede, næret af Frygten
for, at Faderen kunde miste sin Formue, at uddanne dette Talent
og rejste først til Berlin, hvor Professor Hübner erklærede, at hun
aldeles fattedes Talent, og der fra til Düsseldorf, hvor man saa med
mildere Øjne paa hendes første Forsøg. Den aandfulde, i alle
selskabelige Talenter, Sang, Musik, Skuespilkunst, saa udmærkede
unge Dame, hvis Personlighed havde et saa fremmedartet Præg af
den i et vist poetisk Lys straalende Hjemstavn, vandt for hurtig
Beundrere, til at Skolen kunde blive ret alvorlig; hun arbejdede med
for stor en Lethed til at faa Blikket op for, hvor Vanskelighederne
begyndte; hun havde, under Düsseldorfer-Skolens Paavirkning, allerede
tidlig et saadant Greb paa Farvebehandlingen, der ikke sjælden
under en glimrende Kaabe skjulte Syndernes Mangfoldighed,
at hun i manges og ikke mindst i egne Øjne stod som en udviklet
Kunstnerinde, da hun, kun 25 Aar gammel, rejste ene til Rom (1845).
Indført i den store tyske Kunstnerkreds i Rom, til hvilken den
Gang de danske ogsaa hørte, mødtes hun snart med Billedhuggeren
J. A. Jerichau (s. ndfr.), hvis unge Ry allerede havde naaet hendes
Øren. Trods den for hende uvante Aabenhjærtighed, hvormed
han under sit første Besøg i hendes Atelier paapegede Svaghederne
i Kartonnen til hendes første store Arbejde i Rom, «Vandbærersker
i Ariccia», Frugten af de i fuld Begejstring over Italien under
hendes Landophold udførte Studier, blev hun dog snart heftig
forelsket i ham (mere end han i hende). 2. Juledag bleve de forlovede,
og 19. Febr. 1846 holdt de Bryllup. Nu var hun Fru Jerichau-Baumann,
som hun kaldte sig. Baade i dette og det følgende Aar
besøgte hun Danmark med sin Mand og lærte forbavsende
hurtig Dansk, men det var dog først, da J. (1849) blev Medlem af
og Professor ved Akademiet, at de bosatte sig i Danmark, og hun
begyndte at føle sig som dansk Kunstnerinde, uagtet hun,
naar man vil lægge de spredte Tider sammen, i Virkeligheden næppe
har tilbragt mange hele Aar i Danmark. Men ogsaa i Kunsten
lærte hun hurtig det danske Sprog, selv om hun med Penselen saa
vel som med Munden blev ved at tale i flere Tungemaal. Hun
begyndte at udstille 1849, og allerede i 1851 kunde hun male et
Billede, der gav hende dansk Kunstnernavn, en Kvindeskikkelse i
Knæstykke, skridende gjennem en moden Kornmark med Sværd og
Danebrogsflag og udstillet under Titelen «Danmark». Det var en
Blanding af Idé og Virkelighed, som hører til de vanskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
