- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
422

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Jørgen, 1814-93, Handelsmand - Jensen, Laurids, -1593, Præst og Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Kjøbenhavn. J. var et afgjort Forretningstalent, et snildt
Hoved og i Besiddelse af en utrættelig Arbejdskraft, en kraftig
Vilje og en sej Udholdenhed, parret med en Del Hensynsløshed.
Desuden havde han et sindigt og roligt Blik paa Konjunkturernes
Bevægelser, der forhindrede ham fra at indlade sig paa hasarderede
Spekulationer. Ved disse Egenskaber naaede han at give sin
Forretning et overordentlig stort Omfang og at samle en særdeles
betydelig Formue. Han havde særlig kastet sig over Jærnforretningen
i stor Stil, der tidligere havde været ganske afhængig af
Tyskland, og han var, som det udtales i den af Grosserersocietetets
Komité udgivne Handelsberetning for 1893, vistnok Nordens –
inklusive Hamborgs – største Jærnkjøbmand. Ogsaa i Jærnindustrien
var han virksom. End videre skylder Indførselen af
amerikanske Varer hans Initiativ en væsentlig Del af sin Udvikling.
Navnlig i Petroleumshandelen indtog han en fremskudt Stilling, og
han var Medstifter af og væsentlig Deltager i det 1888 dannede
danske Petroleumsaktieselskab. – J. var en Ynder af Musik og
en stor Blomsterelsker, men afset herfra var hans Interesse vistnok
helt optagen af hans Forretning. – Han var gift med Birthe
Christine f. Olsen (f 1877), Datter af Værtshusholder Hans O. Han
døde 19. Okt. 1893.

E. Meyer.


Jensen, Laurids, –1593, Præst og Digter,
er et mærkeligt Exempel paa, hvilke Æmner man i Reformationsaarhundredet
maatte nøjes med for at holde Præsteembederne besatte i Rigets
Udkanter. Han var Præst i Vall og Hauggran paa Gulland, og
vi træffe hans Navn i en Klage over de slette kirkelige Forhold
paa Øen, som Superintendent Mourits Glad 1575 indsendte til
Sjællands Biskop. Det hedder her om Hr. L., at han «laa i
mange Klammer», drak sig fuld, skjældte Folk paa deres Ære og
slog dem blodige og blaa, ja endog havde overfaldet den afgaaende
Lensmand, Christoffer Valkendorf. Han synes dog stadig at være
sluppen med at gjøre Afbigt og beskyldes senere for at forsømme
Gudstjenesten og lade sin Klokker besørge Daab og Begravelse i
Annexet, som han derfor mistede. Allerede 1574 var han indviklet
i en Sag om Udstedelse af et falsk Pantebrev, og endnu 1590 modtog
han en Irettesættelse af Generalkapitlet i Visby for indgivne
falske Klagemaal, men synes lige fuldt at være død i sit Embede
1593. At han ikke var uden en vis Begavelse, fremgaar af hans
1616 og atter 1635 som Flyveblad trykte Vise «En god Kvindes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free